Det er jo første gang vi skal være ude i det fri i længere tid med Karen, uden mulighed for at handle ind eller have “normalt mad” med til hende, så jeg var lidt spændt på hvordan hun ville tage det. Hun skulle selvfølgelig så vidt som muligt have det samme som os, for ikke at slæbe for meget med, dag var jeg i tvivl om, om travel lunchen ville ære for krydret eller for anderledes smag for hende, derfor tog jeg godt med kartoffelmos pulver med.

Karens mad bestod af:

Morgenmad:  havregryn, cornflakes, brandflakes, havrefras blandet sammen tør mælk og vand (som der hjemme) nogle gange en knækbrød med smør.

Formiddag:      kiks (kanelknækbrød havde jeg taget en hel pakke med for de plejer at glide ned men nej ikke når der var marie kiks.

Middag:            de første dage dåserugbrød med leverpostej, ost, spegepølse eller smør (mere om det senere)

Eftermiddag:   Kiks, knækbrød, lidt slik, tørret frugt 

Aften:                de første dage det samme som morgenmad, herefter blev det tit til en ordentlig portion kartoffelmos. Hun ville ikke smage travle lunchen.

I løbet af dagen drag Karen vand, nu og da også et glas mælk (skummemælkspulver) men mest vand, som vi tog direkte fra søerne, smagte fint. 

Når man er på tur bliver maden ofte lidt triviel så det var skønt da Erik fangede en fisk vi kunne spise men Karen havde absolut ikke lyst til at smage den. Vi havde købt en gang pølser også som vi lavede sammen med snog brød over bål, Karen synes det var sjovt og spændende det der med over bål, men om hun ville spise dem nej nej hun skulle have kartoffelmos. 

Karen og Erik fik et flip med at spise kiks og knækbrød med smør, til sidst var det det Karen bad om når hun skulle have med, de to spiste 500 g. smør på de 9 dage vi var ud ok jeg fik måse også en enkelt eller to knækbrød med smør. Dog fik Karen ikke altid lov at få det, først når hun havde spist noget andet – jeg ved godt hun kun er et barn og der ikke sker noget nogle dage, men anoreksien sidder så dybt i mig at man bare ikke spiser kiks med smør i tide og utide …. Så jeg skulle tage mig selv i at sige det er ferie, så spiser man anderledes og det er ok… og det var det jo også. Hjemme igen kan hun stadig godt bede om en kiks med smør og det får hun da også

Kirsten