Man kan sagtens køre spinding med mave på, i starten uden problemer. Da maven begyndte at vokse satte jeg gradvis styret højere og højere op og til sidste sad jeg uden at bruge styret. I begyndelse af graviditeten var det kun konditionen der var et problem, kunne godt køre med lidt belastning, men mod slutningen blev det for meget så til sidste jullerede bare lidt af sted.
Løb, det du kan holde til, hold små pauser, lav ikke forbedringer dvs. løb ikke hurtigere eller længere end vanligvis. Mine løbe ture blev kortere eller med flere pauser, det passede fint at have hunden med.
Endvidere løb jeg med et elastikbind rundt om maven, det synes jeg var godt, det holdt maven i ro så den ikke hoppede så meget.
Jeg løb min sidste lille tur 2 dage før jeg fødte.
Styrketræning, ikke for tunge vægte, lave øvelser siddende, mavebøjninger kun træn de skrå.
Styrketrænede sidste gang 2 dage før jeg fødte.
Endvidere lyttede jeg til min krop, var den meget træt en dag, fik den en lille omgang eller en ekstra fridag.
Flere har sagt pas nu på, slap nu lidt af med den træning, men jeg har haft det godt med det, træning har jo gennem mange år været en del af mit liv, og så længe lægen og jordmorder ikke sagde noget, kunne jeg ikke se noget forkert i det. Tværtimod har de faktisk synes det er godt gået at blive ved og har sagt at jeg bare skal holde på så lang tid som muligt.
Så igen handler det om at gøre det man selv synes er rigtigt og det man har det godt med.
Kirsten
Under graviditeten har jeg, som mange andre, gjort mig mange tanker om hvordan jeg vil gøre ting, hvad jeg vil have at forskelligt udstyr, det der har såret mig mest, er at mine nærmeste har stillet spørgsmål ved stort set alt, jeg har sagt jeg ville gøre….
Jeg ved da godt at det hele er sagt i en god mening og for at hjælpe, men når INTET af det man fortæller er godt nok, så bliver man da fortvivlet …
Bare noget så simpelt som en pusle taske, vi har fra starten snakket om at vi ville have en god rygsæk, den er praktisk, du kan have den på ryggen, barnet i den ene arm og hunden med i den anden. Samt Erik vil ikke være flov over at gå med dem.
ER i nu sikker på det er smart og godt nok….
Hvorfor ikke bare sige, fint hvis det er det i ønsker..
En anden ting der har pisset mig TOTAL af er, du kommer nok på andre tanker, eller det ændre du nok mening om når du står i det …… JA det kommer da til at ske, det ved jeg, men hvorfor skal folk kommentere det, jeg har da ikke kommenteret, det de har gjort da de fik børn, jeg har måske ikke altid synes det var de smarteste valg de gjorde, men har dog accepteret deres holdninger uden at kommentere dem.
Jeg tror at det vigtigste er at man gør det man selv synes er rigtig og det man selv kan stå inde for, så må folk acceptere det, vi er alle forskellige og gør ting på forskellige måder, men der skal da være plads til os alle ..
Kirsten
Det der med at det er SÅ fantastisk at være gravid, og det bare er ren lykke…..
Det var det ikke for mig, det var 9 måneder der bare skulle overstås, pu ha ..
Det kan selvfø
lgelig have noget med alt mit ubehag at gøre, vi blev begge syge i januar måned, lå i sengen et par dage men mit ville ikke forsvinde, var svimmel, kvalme og total utilpas, til sidst tog jeg til lægen og jep, var gravid, så var der jo en grund til ubehaget, men det blev det jo ikke nemmer af…. Jeg lå i sengen de første 2-3 måneder det var af H-til ….
Bare det at gå med på turen med hunden kunne jeg ikke altid gøre, virkelig træls når man normalt er meget aktiv. Heldigvis har jeg en FANTASTISK kæreste, der hjalp mig på alle mulige måder, aldrig et ondt ord om at jeg bare fes den af elle noget … det var skønt ..
Tro mig jeg prøvede alle råd mod kvalmen, men synes ikke rigtig noget hjalp på længere sigt. Efter 3 måneder blev det bedre og jeg fik en hverdag igen, dog var kondien ikke som den plejede og jeg var meget træt, var blevet fyret mellem jul og nytår så havde mulighed for at sove midt på dagen.
Så begyndte jeg at se fed ud, ja i min verden så jeg fed ud, man kunne i hvert tilfælde ikke se at jeg var gravid, men der kom en bule på maven, det er ikke rart når man normalt går meget op i sin krop, og med min for historie med spiseforstyrrelser, kræver det lige sin kvinde. Heldigvis tog jeg ikke så meget på total .. og det kom stille og roligt, og først til sidst blev det en stor gravid mave, heldigvis da for det …
Efter 4-5 måneder begyndte jeg så at få halsbrand, prøvede igen div. husråd uden held, min redning blev Alminax, som jeg var stor forbruger af resten af graviditeten. Gik ingen steder uden dem, startede med at købe en lille pakke med 20 et par gange, så blev det til glas med 100 og til sidste købte jeg 200 stk. af gangen, de hjalp med det samme.
En anden ting jeg synes man skulle vænne sig til, var at alle havde en ide og tanke om hvad man skal, kan, må og bør, det synes jeg var svært, pludselig at blive tilstand for MASSERE af råd, som man ikke selv har spurgt efter.
Så i mit tilfælde var det at være gravid ikke en stor lykkelig fornemmelse …
Kirsten
