Stedet var som sagt rigtig godt også til at have en med på ski for første gang.

Vi fik lejet ski til Karen den første dag, og fandt et forholdsvis lige stykke hvor både hun og jeg (for det var også min første gang på langrend) kunne prøve at få skien på og forsøge os lidt, det gik ok.

Hverdag efter morgenmaden, tog vi alle tøjet på og ud til skiene og Karen ville også bare have sine ski på, så det var dejligt. Vi fik alle ski på og så afsted stille og roligt. Karen kig fint på sine ski, de første dage kørte hun sammen med Erik ned af bakkerne, han havde hende mellem benene, det gik rigtig godt og jeg skal da lige love for at de fik fart på nu og da, Dino var jo bundet til Erik og når det går ned af løber han altså til …Karen synes bare det var sjovt. De første dage stod hun ikke så langt/længe men for hver dag der gik stod hun i længer tid og blev bedre og bedre til det.

Da det gik lidt bedre, bremsede Erik hende bare ned af de små bakker med en skistav, og de sidste dage tog hun bakkerne selv, Erik spurgte altid om de skulle køre sammen ”Nej far kan godt skal bare holde hænderne på knæ” og så kørte hun, og det kig, nogle gange faldt hun på numsen når hun nåede bunden, men sjældent hun blev sur og ked, bare op igen og af sted.

Når hun ikke gad mere spændte hun ski af og sagde gider ikke mere, så løb hun ved siden af os lidt, eller satte sige oven på pulken, og legede på den, hoppede af og på, når hun så ikke gad det mere eller det blev for koldt, kom hun i pulken i varmen (lamme skind i bunden, og så soveposen, og hun havde jo flyver dragt på, skoene af så der kunne komme luft til tæerne) så hyggede hun der og fik som regel en lille lur inden vi kom hjem til frokost.

Kirsten