Barn på slalom

Efter frokost gik vi så til slalom bakken, vi delte os som regel op, så jeg tog liften og kørte selv, mens Erik tag Karen med på børnebakken, der var en lille bånd lifte som man kunne køre op på, og så var der ellers en lille bakke man kunne stå ned af.

Første dag stod hun mellem benene af Erik og det blev hvis kun til et par ture så gad hun ikke mere, så var det leg i sneen der trak. Da jeg kom tilbage tog hun dog lige en tur eller to med mig. Hun var ikke glad for slalom støvlerne, de er jo som man selv ved ikke, særlig gode at gå i.

Dag 2 havde Erik lånt en sele som vi spændte på Karen, så kan man køre bag hende og  styre og holde igen, så får hun fornemmelsen af at køre alene.  Det gik godt, men en to ture så skulle der leges lidt og så kunne de køre en tur eller to  igen, og nogle gange ind at få varmen og en is eller chokolade :-) mod at love hun kørte igen bagefter. Men støvlerne dem var hun ikke venner med.

Dag 3 startede hun med at sige hun ikke ville have ”lorte” støvlerne på, vi synes det var lidt en skam at det skulle være støvlernes skyld hun ikke ville på bakken, så Erik besluttede at hun da bare fik sine langrends sko og ski på på bakken også, hun ville jo stadig få fornemmelsen af at stå ned af bakken og det er jo faktisk sværere at stå på langrend på bakken. Det hjalp, så havde hun ikke noget imod at stå derover, det hjalp nok også at de lavede deres egen lille fantasi verden på bakken, der var både krokodiller, flodheste og mange andre dyr derover ….  På bakken var der også 3 figurer hverdag og de skiftede så det var jo altid spændende at komme over at se hvem man skulle hilse på i dag. Det var dog altid sådan at man kunne tage 1-2 ture så skulle der leges lidt og så et par ture mere..

Jeg kørte naturligvis også med hende nogle gange, jeg har dog ikke så meget styr på skiene som Erik har så vi fik os nogle gange en sjov ture, men det tog hun i stiv arm.  Hun blev godt til det til sidste og vil gerne af sted igen næste år og de er jo næsten det vigtigste.

Kirsten

 

Barn på langrend ski..

Stedet var som sagt rigtig godt også til at have en med på ski for første gang.

Vi fik lejet ski til Karen den første dag, og fandt et forholdsvis lige stykke hvor både hun og jeg (for det var også min første gang på langrend) kunne prøve at få skien på og forsøge os lidt, det gik ok.

Hverdag efter morgenmaden, tog vi alle tøjet på og ud til skiene og Karen ville også bare have sine ski på, så det var dejligt. Vi fik alle ski på og så afsted stille og roligt. Karen kig fint på sine ski, de første dage kørte hun sammen med Erik ned af bakkerne, han havde hende mellem benene, det gik rigtig godt og jeg skal da lige love for at de fik fart på nu og da, Dino var jo bundet til Erik og når det går ned af løber han altså til …Karen synes bare det var sjovt. De første dage stod hun ikke så langt/længe men for hver dag der gik stod hun i længer tid og blev bedre og bedre til det.

Da det gik lidt bedre, bremsede Erik hende bare ned af de små bakker med en skistav, og de sidste dage tog hun bakkerne selv, Erik spurgte altid om de skulle køre sammen ”Nej far kan godt skal bare holde hænderne på knæ” og så kørte hun, og det kig, nogle gange faldt hun på numsen når hun nåede bunden, men sjældent hun blev sur og ked, bare op igen og af sted.

Når hun ikke gad mere spændte hun ski af og sagde gider ikke mere, så løb hun ved siden af os lidt, eller satte sige oven på pulken, og legede på den, hoppede af og på, når hun så ikke gad det mere eller det blev for koldt, kom hun i pulken i varmen (lamme skind i bunden, og så soveposen, og hun havde jo flyver dragt på, skoene af så der kunne komme luft til tæerne) så hyggede hun der og fik som regel en lille lur inden vi kom hjem til frokost.

Kirsten

 

Godt sted til skiferie med barn/børn

Så blev det i år Karen skulle med på skiferie og vi håbede på at hun også selv skulle have ski på :-)

Bilen blev pakket og vi kørte af sted til Kvitaavatn i Norge, hvor vi skulle bo på skulle bo på Fjellstuen, hovedbygningen. Vi nåede frem sidst på aftenen og fik vores værelse, fint værelse med 2 køjer med 3 senge i hver, godt med hylder til tøj mm.

Kvitaavatn er er rigtig fint sted, masser af mulighed for ski både langrend og slalom, vi benyttede begge dele, begge dele finder man gode muligheder for at tage børn med.

I fjeldstuen er der en stor spise sal, hvor morgenmaden indtages, samtid smører man madpakke til om middagen, denne kan man tage med eller sætte tallerkenen ud i gangen hvor der er køligt, sidst med ikke mindst aftens maden !!!

Morgen maden er der mange muligheder, der er havregrød, havregryn musli mm. Youghurt, frugt, friskbagt brød, såvel boller som rugbrød, der er ost marmelade, æg det er virkelig lækkert.

Mulighederne til frokost er også mange, brødet, forskellig slagt pælæg, frugt og grønt, vegetariske alternativer, rosiner og nødder.

Aftensmaden 3 retter rigtig lækker mad, suppe med lækkert frisk bagt brød, så hoved ret meget forskelligt og altid med lækker lækker salat til, og dessert kage.

Hele tiden har man mulighed for at hente kaffe the og saft.

På Fjeldstuen er der plads til børnene, vi var en gruppe af sted med en del børn, ikke en gang følge man at børnene var i vegn eller til besvær ALDRIG, der var ingen der kiggede skævt til et barn der var sur eller noget. Tvært i mod, hilste og snakkede køkkenpersonalet med børnene og kunne til og med nogle af deres navne. Virkelig lækkert :-)

Der er en stor opholdsstue med brænde ovn, man bare kan tænde op i, her var der masser af muligheder for at lege, eller mødes og lave noget med børnene. I kælderen var der mini bio, hvor man bare selv kunne sætte film på, så var der underholdning til børnene, eller voksne. Der var også et lege hjørne og puder børnene kunne tumle sig i.

Jeg kan VARMT anbefale kvitaavatn som ferie sted med barn og Fjellstuen som overnatning, man kan godt bo der uden forplejning, men nej hvor er det RART ikke at skulle rører en finger i køkkenet.  Vi skal af sted igen næste år .

Kirsten