Døden er noget der kan være svært at forholde sig til og svært at forstå, især når man er barn. Karen har stiftet bekendtskab med det at dø, da hendes oldefar og Tapper døde (læs evt. indlæg fra dengang Farvel til en kær ven – at miste et kæle dyr ). Karen snakker af og til om Tapper siger han leger og går tur i himlen.

For et par weekender siden kørte Karen og jeg til Aalborg på vejen derop, forsøger jeg at ringe til en veninde, Karen spørger hvem jeg ringer til , Christina siger jeg, har hun nogle børn ? Ja fortæller jeg, hun har en dreng der hedder Emil, han er lige så gammel som dig, og du har faktisk leget med ham, da du var lille. Så har hun en lille baby, der hedder Clara.

Situationen er den at Christina er mor til 3 fantastiske børn, men de mistede deres lille Sofie da hun lige var fyldt et år (du kan læse mere om Christina, hendes familie og det at miste et barn på hendes blog Hoy-olrik.)Jeg tænkte hurtigt, skulle jeg fortælle om Sofie og i så fald hvordan !!! jeg blev hurtig enig med mig selv om, at døden jo er en naturlig ting, og ikke skal være noget man ikke snakker om. Det er en del af livet og det skal man også lære om.

Kan være det næste er lidt kludret, det er brud af samtalen mellem Karen og mig, men håber det er til at forstå.

Så jeg sagde til Karen, faktisk har Christina også en lille pige, Sofie, men hun bor oppe i himlen for hun er død, så hun bor oppe i skyerne.  K: Er hun oppe ved Tapper og oldefar. Mig: ja det er hun, jeg er sikker på at Tapper leger med hende. K: ja og passer på hende. K: Mor havde hun da ondt i maven (Vi sagde da Tapper døde at han havde ondt i maven) nej, forklarede jeg, hun sov og så glemte hun at vågne igen. K: tror Tapper leger med hende nu.

Under resten af turen blev hun ved med at snakke og stille spørgsmål om den lille pige i himlen, faktisk så meget, at jeg måske fortrød lidt, men igen, det er naturligt. Da vi kom til Aalborg fortalte jeg min mor det i tilfælde af at hun skulle begynde at fortælle min mor om den lille pige i himlen.

Nu er det over 14 dage siden, tror Karen tænker over det, hun kommer nemlig nogle gange og siger mor kan du huske den lille pige oppe i skyen/himlen, der leger med Tapper, og så får vi lige en lille snak om det.

Den anden dag da vi gik tur, sagde hun: mor den lille pige i himlen, har hun ingen dyne, mig: jeg tror hun sover i skyen og bruger skyen som dyne. det god tog hun. Må sige jeg blev lidt varm om hjertet, at hun tænker så meget på andre mennesker og har omsorg for andre hun ikke engang har mødt. Jeg har ikke fortryd jeg fortalte hende om Sofie, og hendes fantastiske familie !!!

Kirsten