På ferie uden barn

Vinter og igen tid for skiferie, som sidste år var vi sent ude, havde ikke fået aftalt noget med at tage af sted med andre som har barn/børn, som sidste år snakkede vi om, om vi skulle tage af sted med eller uden Karen, vi var i tvivl om hvordan det ville blive hvis det bare var os og hende om vi ville få noget ud af det. Enden på det blev at vi ville tage af sted uden hende i 4 dage (som vi gjorde sidste år), underligt nok er det ikke noget problem at få afsat Karen J hun skulle igen til Nordjylland til mine forældre som gladelig tager imod (Tapper skulle have være med, men desværre blev han jo syg) og der er total opdækning til at hjælpe til fra Kamilla og Karina, så det er dejligt.

Jeg glædede mig til at komme af sted på ski og Karen glædede sig til at skulle til bedste og lege med fætter Emil, men som dagen nærmede sig, synes jeg faktisk det blev mer og mer trist, begyndte at tænke på hvad nu hvis der sker os noget, hvis der sker Karen noget alle de der ting man ikke skal tænke på, sagde ikke noget til Erik. Så da dagen kom og vi skulle af sted havde jeg faktisk slet ikke lyst til at aflevere Karen og det var ikke fordi jeg var bekymret om om hun ville få det godt, for det var jeg slet ikke i tvivl om at hun ville få, hun ville blive total forkælet. Ved ikke om det var anderledes i år fordi Karen var større, ved det bare ikke …

Snakkede med min dagplejemor om det, hun smilede og sagde du er bare mor sådan er det, tag af sted og nyd det nu.

Jeg har tænkt på Karen hverdag mange magen, især når man ser de små på ski og tænkt mange gange skulle vi have haft hende med ….. Har sikkert også irriteret familien derhjemme med sms og opkald for at høre hvordan det går – og det går selvfølgelig FANTASTIKS..  Jeg har da også nydt turen , helt sikkert, skønt at kunne sove til man vågner, tage tingene som man har lyst til, ligge og læse i 4 timer uden at blive forstyrret (af andre end Erik). Så det har da været dejligt, men næste år der skal hun med.

Kirsten

Ferie uden barn

 

Vi har i lang tid snakket om at vi ville på ski i år, men ikke besluttet hvordan vi  ville af sted, der var flere muligheder, allerede tidligt, snakkede vi om at finde andre med børn og tage af sted en gruppe, men det endte som det ofte gør, vi fik ikke gjort noget ved det.

Endvidere snakkede vi om 2 muligheder, at tage af sted i en uge og så skulle både Karen og Tapper med og så måtte vi skiftes til at stå på ski noget af tiden eller Karen skulle i noget pasning (vi har nemlig hørt at det findes nogle steder) anden mulighed var “kun” at tage af sted i 3-4 dage (forlænget weekend) og så uden både Karen og Tapper. Vi snakkede om det mange gange uden at beslutte noget. Det blev vinter og Erik skulle af sted i kajak danmark rundt og ja tiden gik, da han så kom hjem, snakkede vi igen om det og pludselig ku vi se at nu skulle vi altså til at sætte tid af ellers kom vi ikke af sted og det ville vi.

Vi begyndte at kigge på nettet mht. priser og muligheder, og der skulle træffes en beslutning om de skulle med eller ej, den blev at det skulle være uden dem, det var nok egentlig mig der traf den, set ud fra at hvis jeg skulle have noget ud af ferien skulle det være uden, ikke dermed sagt det var nemt at træffe den beslutning, MEN jeg syntes det ville være mest rigtig for os alle.

Så  var turen der  passede alle parter 4 dage i påsken, af sted onsdag aften og hjem søndag aften perfekt lige tilpas mht. at være væk vi kunne komme af sted 5-6 dage også men det syntes vi begge var forlang til væk fra dem. Mor og far havde fri så det var ikke noget problem at have både Karen og Tapper (mor er dagplejemor og der må ikke være hund inde når der er børn). Så Ferien blev bestilt og vi glædede os.

Efter turen var bestilt snakkede jeg med en veninde, der også har barn, hun sagde skønt men jeg ville aldrig kunne gøre det, ved godt jeg skal på et tidspunkt men ikke nu (hendes dreng er ½ år ældre end Karen). Det gav et stik i hjertet og tanken er det for dårligt af mig, er jeg en dårlig mor fordi jeg vil på ferie alene, men igen tænkte jeg, hvordan det ville være hvis alle var af sted ikke samme afslapning for mig. Senere snakkede jeg med min dagplejemor, hun sagde, det har ikke noget med om du er en god mor at gøre, jeg gjorde samme, og alle var imod mig, men Kirsten sagde hun, da jeg kom hjem havde jeg SÅ MEGET mere overskud til mine børn, så tag af sted og nyd det..

Vi tog af sted, kørte til Ålborg spiste aftensmad og vi gjorde så småt klar, jeg havde det lidt skidt med at køre, men Karen vinkede bare glad og nyssede farvel og vinkede i vinduet, der var vist kun en der græd og det var mig J men kun ganske kort…

Selvfølgelig tænkte jeg på hende, og første dag blev min mor bombet med sms og jeg ringede da også til sidst ku ikke lade vær, og alt gik selvfølgelig godt. Tænkte på Karen hver gang man så en af de små størrelser på vej ned af bakken, hvor gammel er han/hun, kunne Karen være med i år NEJ .. men næste år skal hun med, så kun hun stå lidt på ski og …. 

Og jeg vil da indrømme at jeg nød det, nød at være af sted bare Erik og mig, vi kunne gøre som vi ville skulle ikke passe os ind efter noget, slænge os med bøger når vi kom hjem fra pisterne, læse flere timer uden af blive afbrudt, se film om aftenen. Jeg tror også det er vigtig at man nogle gange giver sig selv lov til at være kærester på tur, giver sig selv et frikvarter fra børn, og det betyder ikke at man ikke holder af dem, tvært i mod.   

Vi kom sent hjem søndag og Karen sov, så mandag morgen kunne jeg høre hun var vågen og min mor var oppe med hende, hun kom i tøj og da de så skulle ud i køkkenet kom de forbi værelset, hvor vi sov, jeg sagde bare godmorgen … Karen lyttede og stoppede op, jeg sagde godmorgen igen, hun kom tilbage kiggede og dansede og grinede, og løb hen til min mor AK .. vi snakkede lidt og hun grinede og ville ikke rigtig over til mig, så begyndte Erik at snakke så ville hun over til mig, men KUN for at komme videre til Erik og give ham kys og kram, tilbage igen via mig uden kram til min mor og så morgenmad. Jeg stod of ville give hende en gave vi havde købt, den ville hun ikke have. Hun satte sig til at spise morgenmad, jeg satte mig ved bordet for at snakke med hende, men hun drejede hoved væk, ville ikke se på mig, men grinede dog, jeg var lagt på is, is kold is, der gik to timer for jeg kunne få kys og kram …. Pu ha det var lidt hårdt, men til stor morskab for Erik, jeg havde glædet mig til at se hende og så får man bare den kolde skuldre… men jeg skulle åbenbart ikke tro, jeg ku tage af sted og alt så var fryd og gammen når jeg kom tilbage.

Næste år skal de begge med, vi håber at vi kan komme ud i god tid og få nogle andre med.

Kirsten

HUSK at være kærester

Selv om man har fået barn og elsker dette meget højt, er min holdning, at man skal huske at lave noget sammen bare mor og far, jeg tror det er vigtigt, at man husker kærligheden, sammenholdet, det betyder ikke at det skal være store weekend ture, eller ferie, det kan være noget så simpelt som at hente barnet 1til 2 timer senere og få gået en tur hånd i hånd, eller bare sidde derhjemme og snakke uden afbrydelser.

For to uger siden havde jeg en uge hjemme inden jeg skulle begynde på 6 ugers kursus, jeg havde længe snakket om at vi skulle sejle en længere tur sammen i kajak, men det var ik blevet til noget. Men det blev det den onsdag, vi afleverede Karen i dagplejen og havde pakket bilen med kajak ting, kørte til Svendborg pakkede kajakkerne, og fik dem i vandet.

Vi skulle sejle Turø rundt, Erik har gjort det før men ikke mig, faktisk var det min første længere tur og der var lidt mere vind end jeg havde regnet med, da jeg ik er særlig søstærk, var jeg meget spændt på hvordan det ville gå, det gik fint i bølgerne synes jeg, bedre end forventet. MEN der var pænt modvind, så jeg måtte på slæb hos Erik, hvis vi skulle gennem det, jeg roede selvfølgelig også selv. Efter noget tid roede jeg for mig selv igen, var ved at være sulten, men vi var lidt presset i tid og der var stadig et træls stykke, det skulle vi lige forbi og så blev jeg søsyg det kom bare lige pludselig.. ÆV .. måtte ligge på Eriks Kajak så han igen trak mig, det gik hurtigt over. Så kom vi forbi stykket, og vi kunne få lidt hurtig frokost.

Så var det hjem over, jeg synes egentlig det fik fint, men kunne godt se at Erik ikke rigtig lavede noget, så spurgte han hvad laver du vi kommer ingen vejen og grinede .. ok jeg er ved at være træt i mine arme… ok skal du på slæb igen, det ville jeg ikke ret gerne, MEN vi skulle jo hjem, så jeg måtte bide stoltheden i mig.

3,5 time var vi om det, Erik er normalt 2 timer … men vi havde nu en fin tur alligevel, det er typisk os at jeg skal smadres .. ha ha sådan er det bare, jeg glæder mig til næste tur.

Herefter shoppede vi lidt og så hjem og hente Karen. Vi havde en dejlig dag sammen og det synes jeg er vigtig at man husker. Havde desværre ikke kamera med..

Kirsten