Barn på slalom

Efter frokost gik vi så til slalom bakken, vi delte os som regel op, så jeg tog liften og kørte selv, mens Erik tag Karen med på børnebakken, der var en lille bånd lifte som man kunne køre op på, og så var der ellers en lille bakke man kunne stå ned af.

Første dag stod hun mellem benene af Erik og det blev hvis kun til et par ture så gad hun ikke mere, så var det leg i sneen der trak. Da jeg kom tilbage tog hun dog lige en tur eller to med mig. Hun var ikke glad for slalom støvlerne, de er jo som man selv ved ikke, særlig gode at gå i.

Dag 2 havde Erik lånt en sele som vi spændte på Karen, så kan man køre bag hende og  styre og holde igen, så får hun fornemmelsen af at køre alene.  Det gik godt, men en to ture så skulle der leges lidt og så kunne de køre en tur eller to  igen, og nogle gange ind at få varmen og en is eller chokolade :-) mod at love hun kørte igen bagefter. Men støvlerne dem var hun ikke venner med.

Dag 3 startede hun med at sige hun ikke ville have ”lorte” støvlerne på, vi synes det var lidt en skam at det skulle være støvlernes skyld hun ikke ville på bakken, så Erik besluttede at hun da bare fik sine langrends sko og ski på på bakken også, hun ville jo stadig få fornemmelsen af at stå ned af bakken og det er jo faktisk sværere at stå på langrend på bakken. Det hjalp, så havde hun ikke noget imod at stå derover, det hjalp nok også at de lavede deres egen lille fantasi verden på bakken, der var både krokodiller, flodheste og mange andre dyr derover ….  På bakken var der også 3 figurer hverdag og de skiftede så det var jo altid spændende at komme over at se hvem man skulle hilse på i dag. Det var dog altid sådan at man kunne tage 1-2 ture så skulle der leges lidt og så et par ture mere..

Jeg kørte naturligvis også med hende nogle gange, jeg har dog ikke så meget styr på skiene som Erik har så vi fik os nogle gange en sjov ture, men det tog hun i stiv arm.  Hun blev godt til det til sidste og vil gerne af sted igen næste år og de er jo næsten det vigtigste.

Kirsten