På tur med barn ..

Weekenden stod igen på en lille vandre tur for os, turen denne gang gik til Langeland, hvor vi havde en enkelt overnatning i telt. Vi holder meget af at komme ud og håber også Karen bliver glad for det. (læs evt. mere om selve turen http://komud.dk/nord-langeland/ )

Turen startede lørdag eftermiddag, da jeg lige skulle arbejde før vi kunne komme af sted.  Vi gik en tur i Rudkøbing og kørte så til Mørkeskov hvor vi slog teltet op, mens vi gjorde det fik Karen regntøj på så hun kunne kravle rundt i skoven på opdagelse. Da vi kom i teltet skulle der skiftes tøj på Karen til nattøj, vi skulle spise og hygge, som altid havde Karen krudt i R…. hun jorde rundt i teltet og os, uanset om vi spiser eller læser, som om hun tænker, jubbiiiii de sidder i min højde det betyder LEGE.. hun morer sig. Hun har fuld fart på og sove … tænker hun ikke på, men det gør jeg, for selv at lige at få lov at sidde stille og nyde stilheden .. kl. 21.00 sov hun. Vi har ingen sovepose købt til hende endnu, vi har et ekstra underlag med,  som vi bøjer, herpå ligger vi en sovepose som Karen ligges oven på og så hendes dyne.

Søndag op da Karen mente det var tid, lidt i syv, morgen mad, pakke sammen igen, Karen ud så kun kunne kravle på opdagelse mens vi pakkede sammen. Og så ud at vandre igen, en fin tur, meget smuk.  Vi har altid kiks, knækbrød og lidt frugt med til turen, og vand selvfølgelig, Karen har sin egen lille drikke dunk som hun synes er meget sjov at drikke af. Over middag var turen slut og vi fandt noget frokost og kørte hjem over.

Udfordringen for os ligger i at finde en rytme at vandre på hvor vi også tager hensyn til Karen, hun gider ikke sidde i en vogn hele dagen, vi skal af sted igen næste uge 4 dage, vores tanke er at gå et par timer om morgenen, holde et langt hvil hvor Karen kan lege og få brugt noget krudt, så gå lidt igen, så en frokost pause mad og leg og så gå et langt stræk mens Karen sover til middag, så igen en langt hvil hvor hun igen kan lege og få noget frugt, gå lidt og så slå lejer. Om det fungere ved vi ikke endnu, men det er vores tanke lige nu.. skal nok vende tilbage med hvordan det gik.

 Kirsten

Vandretur Påsken med baby og hund

 

Påsken 2009 kom og dermed første vandre tur for Karen, mig og Tapper (Erik er på ekspedition på Grønland). Jeg havde pakket så meget som muligt dagen før, så vi kunne komme tidligt af sted. Kl. 9:30 var babyjoggeren pakket ud i Kolding, Karen sat godt tilrette, frokost og hygge mad var pakket i joggeren og Tapper var klar,  vi skulle gå  af Troldbanestien ud til Dybvadsbro station og hjem af en anden natur sti.

Vejret var fantastisk sol og dejligt vejr, vi gik ca. halvanden time, så pakkede jeg tæppe og mad ud, Karen kom ud på tæppet at sidde og det var en fest, så mange nye ting, bare det at mærke græs og blade, vi skulle spise frokost og lidt fik hun da at spise men ikke meget for alle de spændende ting så var det ikke til at koncentrere sig om at spise mad. Luften er jo ikke varm endnu, så vi sad ca. 20 min. så pakkede vi sammen igen og fortsatte turen, efter 1,5 time holdt vi igen pause og igen en fest at se alle de spændende ting.

Efter 5 timer var vi tilbage ved bilen, fik pakket i bilen igen og så skulle vi til vores overnatningssted i  Aller v. Christiansfeld, et rigtig hyggeligt sted hvor vi havde en lejlighed hvor vi måtte have Tapper. Vi hyggede og legede før Karen fik mad og kom i nattøj og blev puttet.

Dagen efter skulle vi igen gå i Kolding denne gang en rute i skoven, den skulle være afmærket, men det var den ikke, dog havde jeg kort som vi forsøgte at gå efter.  Igen fantastisk vejr og vi gjorde som dagen før fik 1,5 time og så en pause hvor vi fik lidt at spise og hyggede, igen synes Karen det var en fest. Gik og nød naturen og så pause igen for at få lidt frokost, inden vi nærmede os bilen. Efter 3 timer var vi ved bilen igen fik pakket sammen og kørte hjem igen.

En fantastisk tur havde vi, en oplevelse at se Karen i naturen og at hun nød det var dejligt at se, vi er klar til at tage af sted igen snart.

Kirsten