Barn og mad (aftensmad)

Nogle gange synes jeg godt nok at det der med aftens mad er et mareridt … for har i lang tid ikke syntes Karen ville spise noget, ikke det der kom på bordet, hvis ikke det var pizza, eller kødsovs. Hendes hof ret er havregryn med mælk og tror hun kunne spise det morgen middag og aften, og nogen vil sige jamen det er da heller ikke det værste, nej det ved jeg da god. MEN ville nu gerne at hun kunne spise det meste, også når man kommer i byen så man ikke har et total kræsen barn (jeg er selv MEGA kræsen men spiser andet end havregryn :-) ).

Det underlige er at hvis min mor og far har passet hende spiser hun næsten alt !!!!  

MEN MEN den sidste tid synes jeg faktisk det er gået fantastisk, hun har spist næsten alt det der er kommet på bordet eller hvert tilfælde smagt på det. Nogle gange har hun lagt ud med vil have havregryn, så har jeg sagt nej du skal spise det her først, og så må du få havregryn bagefter og så er der ingen problemer.

En anden ting jeg har gjort er, hun elsker peberfrugt, så har der været peber i salaten eller peber stænger til maden og så har hun fået lidt og så får hun ikke mere før hun har spist noget af det andet det kan være 3 bidder kartofler og et stykke kød og så går det på den måde.

Sådan noget som koteletter, gryde ret og andet skært kød har hun slet ikke ville smage, men i dag gled det også bare ned. Sidste gang vi fik gris, var hun med ude ved slagteren, hun futtede rundt med slagterens hunde mens, vi fik pakket gød, hun så kødet før det blev skåret ud og fik fortalt at det var en gris henne fra farfar. Hun har siden snakket meget om slagteren og at vi hentede kød, i dag da jeg lavede mad ville hun så kødet på panden og fik lov til det, jeg fortalte det var kødet vi hentede hos slagteren, og vi snakkede lidt om det. Da hun skulle spise kød, sagde hun ad ikke li, jeg sagde prøv lige at smag det,  det er det fra slagteren og så proppede hun et stykke i munden og spise og sagde smager dejlig … og bad om mere :-)

Nogle dage lader jeg hende så også få hendes elskede havregryn eller rugbrødsmadder med leverpostej og agurk, og synes det er ok, når hun spiser de andre aftner. Glæder mig over den positive ændring ..

Kirsten

Far på tur!!

Erik pakker de her dage for at tage på ekspedition, (Karen giver ham gerne en hånd :-)) han skal ro Skandinavien rundt i kajak (norske, svenske og finske kyst) han har sat 6 måneder af til det. Mange siger hvordan kan han gøre det, være væk fra sit barn og familie så længe, og mange spørger hvorfor lader du ham gøre det, synes du det er ok !!!

Det er sådan han er, han har brug for at komme ud, brug for at prøve grænser af og opleve ting og sager, og ja jeg synes det er ok, jeg vil ikke hindre ham i det, at jeg bare sådan accepteret det, er nok også fordi det altid har været sådan, da jeg mødte ham var han hos Jægerkorpset og der var han også tit væk. Nu kan vi planlægge hvornår han er væk og vi kan besøge ham.

Vi har fortalt Karen at far skal på tur i lang tid og at vi skal besøge ham en gang i mellem, hvornår og hvor ofte har vi ikke planlagt det afhænger af mange ting , hvor han er hvornår, om jeg får job og ikke mindst økonomi. 6 måneder er lang tid, men jeg synes også det er vigtigt at huske at det at Erik tager på ture også giver os oplevelser sammen, som vi måske ikke havde fået ellers, vi havde mange gode anderledes stunder sidste år under Danmark rundt. Så det er ikke kun Erik der får noget vi andre gør også..

Jeg synes det bliver spændende at se hvordan Karen  reagere, 6 måneder er jo længe, men hun er jo vant til at han tager af sted men så længe ….. bliver spændende, jeg skal nok skrive om det, som turen skrider frem, har i lyst til at følge Erik og hans tur, kan i gøre det her.

God tur til Far

 

Kirsten

Familie Zumba – opfølgning

For noget tid siden skrev jeg hvordan det havde været at være af sted til Fam. Zumba for første  gange (læs evt. Fam. Zumba ) nu har vi været af sted en del gange, er faktisk lige startet på anden sæson (en sæson er 7 gange), og jeg må sige det går rigtig godt, Karen glæder sig vildt meget hver gang, glæder sig til at være samme med de andre børn, og danse med de store piger.

Det er meget forskelligt hvor meget hun er med til, men det er dog mere og mere og hun er meget interesseret i de andre børn. Nogle af de store piger et begyndt at tage hende i hånden og danse med hende og det er stort. Vi har stadig en taske med, med legetøj, som hun kan lege med hvis ikke hun gider, men de sidste gange er den ikke blevet pakket ud.  Hun kan næsten alle dansene når vi er her hjemme, men ikke altid hun kan så meget når vi står sammen med alle de andre børn.

Vi danser mange forskellige danse, og der kommer nye til, de første to de lærte er de mest populære, en hvor vi danser som pingviner og en om en chichuaer, de er helt pjatte med disse to, så dem danser vi jo næsten hver gang, kan se på nogle af de andre børn at de mere generte børn har det bedst med de ting de kender, når der kommer nye danse er de meget tilbageholdende eller sætter sige og kigger på og det er også ok.

Jeg synes at holdet er en fin måde at få børnene i gang med at gå til noget, og det at man gør det sammen laver de samme ting, synes jeg også giver noget. Er der en gang barnet ikke gider er det helt fint de kan kigge på og bare hygge sig og være med til det  de har lyst til, der er ingen tvang og vi skal ikke nå noget, der er for børnene på deres premisser, men samtidig synes jeg også at man som voksen får noget ud af det.

Kirsten

Zumba med sine børn…

På mine voksne zumba hold har jeg faktisk en del hvor mor og datter (teenage datter) kommer sammen og jeg synes bare det er fantastisk at se, at man kan lave noget sammen med sin datter når de er teenager, at man ikke bare er en træls voksen der ikke forstår noget, men at man kan have noget sammen, det vil jeg glæde mig til.

 

Kirsten

Sut igen

For ikke så længe siden skrev jeg om sutte problemet, nu er der sket nyt hos os. Jeg havde truet med at jeg ikke ville købe flere nye sutter, men opdagede at flere af Karens sutter var lige til skraldespanden, hvis ikke jeg gav mig ville vi kan have to og jeg ved ikke hvordan det er hos jer, men hos os har sutter det med at forsvinde ud i det blå J så jeg gav mig og købte 3 nye sutter og sagde så købes der ikke flere, fik de bruge smidt ud. Så havde Karen 5 sutter, det kan jo være svært at have dem alle sammen i hånden J så hun kom dem alle i en kasse, faktisk den kasse jeg havde fundet til alle hendes perlekæder, men hun synes den skulle bruges til sutter, så det går hun. Hun har faktisk suttekassen som hun har døbt den med sig over alt hvor hun er MEN MEN MEN sutterne er i kassen og ikke i munden, så for mig er det da et fremskridt, hun tager en når hun er træt, nogle gange har jeg givet hende en hvis hun er ked, men så har hun selv lagt den i kassen. Så Karen har faktisk selv løst problemet, lige nu, så må vi se hvor længe der går.

Kirsten

Togtur med barn

Vi kender det vist alle, at køre i tog, bus eller være med fly og der bare er nogle unger der skriger, råber og bare er rigtig trælse J og man ved jo godt hvad man selv tænker, få nu de unger til at holde mund og opføre sig ordentligt. Derfor var det også med bange anelser at jeg skulle med toget og derefter bus fra Ålborg til Odense og videre til Langeskov, først en tog tur på 3 timer herefter bus i ½ time.

Karen glædede sig, det var første gang og vi snakkede meget om det. Jeg forberedte mig så godt som jeg kunne, nye bøger, computer med og hendes ynglings fim Emil fra Lønneberg, klodser, Pippi dukken og en bamse og selvfølgelig en madpakke og lidt overraskelser.

Min far kørte os derind og vi så mini toget køre mens vi ventede og det der med Madpakken synes Karen var så spændende at hun ville havde den mens vi ventede, dog fik jeg hende overtalt til at vente til vi var i toget.  Vi kom i toget, placeret os og fik vinket til min far, og sat os til rette og Karen fik sin madpakke, og snakkede stille og roligt om det hun kunne se omkring os, pegede dog lidt på folk og spurgte hvem det ? sover ? træt ? hvorfor ? og mange flere spørgsmål … men på en stille og sød måde.

Det var jo også spændende at der hele tiden kom nye folk ind og faktisk også en del børn, og dem snakkede hun også lidt med nogle af den, en større pige gav hende en af hendes dasy dukker hun kunne lege med, det var stort. Karen stod og gik også lidt rundt i mellem gangen nu og da. Vi så også Emil og læste bøger og kiggede ud af vinduer. Faktisk vil jeg selv mene at jeg havde et ganske eksemplarisk barn … JUUUBBIIIIII nogle gange er man bare heldig.

Busturen gik lige så godt, hun kravlede lidt rundt på nogle sæder og snakkede med lidt folk, og var ved at være træt men sove nej, så da vi kan hjem var det direkte ud at gå tur med Dino og Karen faldt i søvn på meget kort tid. Vi havde haft en fantastisk tur og en rigtig god oplevelse sammen begge to. Så vi er klar til tog igen.

Kirsten

Medicin når barn er syg

Vi har lige haft hele turen med sygdom, forkølelse efter fulgt af halsbetændelse, herefter forkølelse influenza, så vi har brugt hostesaft, penicillin og en enkelt gang flydende panodil. Det er ikke nemt at få det i hende altid men min holdning er at ned skal det, det der virker for os er at vi kommer det i en sprøjte og sprøjter det ind i munden. Vi gør det faktisk også med mælk med honning så får hun selv lov at sprøjte det ind og  så synes hun det er sjovt og det kommer ned.

Vi talte om det med medicin sidste gang i mødregruppen, at  det kan være svært selv at sprøjte det ind nu de er så store. Da Karen fik penicillin måtte vi lokke lidt, så aftalen var at hun når havde taget sin medicin måtte hun få et stykke pålægs chokolade, ved godt det ikke er det bedste men et lille stykke den tid medicinen skal tages og hun åbnede bare munden og tog det så fint, og synes selv hun var en stor pige. 

Kirsten

SUT

jer ved at blive vanvittig mht. sut, pu ha jeg synes det er en hård nød at knække. Da Karen blev to startede jeg med at snakke om at nu skulle vi drosle ned på sutteriet, ikke at hun har gået med den ii munden hele tiden slet ikke, men ville gerne have den sidst på eftermiddagen, og når meget træt og sådan.

Det lykkedes faktisk også, en periode, jeg fik det gjort sådan et sutten fik hun når hun blev hentet i dagpleje og så lade vi den på plads når vi kom hjem og så måtte hun få den igen når hun kom i nattøj, og det virkede, ville hun havde en mere skulle hun ligge i sin seng. Det var dejligt ..

MEN nu har hun lige været syg et godt stykke tid, forkølet, satte sig til lungebetændelse behandling med pencilen, da det stoppede kom der influenza og indrømmet når hun er syg får hun altså lov at have sutten, kan ikke nænne at hun skal have det skift og jeg så ikke vil lade hende få trøst af den.

Så jeg ved det godt det er jo min egen skyld, men siden hun har været syg, vil hun altså have sutten tit og ofte, dog har hun den ikke i dagplejen. UH ha gider jo heller ikke et grædende surt barn hele tiden.

MEN NU skal vi i gang igen, så gode råd modtages med TAK

Kirsten

Valg af børnehave…

 

Tiden går hurtig, alt for hurtig synes jeg, til sommer skal Karen starte i børnehave, der er 3 børnehaver i byen,  hvilken skal vi vælge … pu ha jeg synes det er svært, for jeg kender jo ikke rigtig nogen af dem, og man høre meget forskelligt synes jeg.

Der er en skovbørnehave i byen, dvs. en bus der kører ud med børnene hverdag, da Karen jo er en meget aktiv pige og ude pige, vil vi meget meget gerne have hende med der, men vi kan jo ikke være sikker på at der er plads, og hvad så..

Så er der en børnehave der har en dejlig stor legeplads og vi ser at børnene tit er ude at lege, så det er jo fint. Vi har hørt blandet om begge børnehaver, 3 og sidste børnehave har jeg kun hørt godt om, men jeg har det bare sådan at der vil jeg ikke ret gerne have hende hen og jeg kan simpelhen ikke sige hvorfor og hvad det er jeg ikke synes om, underligt.

Men på den anden side har jeg det også sådan at siden jeg ikke kender børnehaverne rigtigt, så bliver jeg nok glad for den vi får uanset hvad, hvis bare Karen trives og er glad der.

Kirsten

Ny hund

Vi mistede jo Tapper for noget tid siden, allerede de sidste dage med ham begyndte vi at snakke/tænke på hvad vi ville hvis det endte med at vi måtte lade ham aflive, jeg ville ikke tænke tanken, men vi snakkede alligevel lidt om det, og da han var væk skulle vi jo forholde os til det.

Vi snakkede meget om det, der var mange muligheder hund / ingen hund / samme race / anden race / lille hvalp / lidt ældre hund, hvornår ja mange ting. Vi regner med at Erik skal på en længere tur til April og det skulle jo også med i overvejelserne af hvornår det skulle være hvis det var. Der er meget arbejde med at have hund, og der er også det med at få den passet hvis man skal noget hvor man ikke kan have hund med, men for mig synes jeg også det er en ekstra sikkerhed når Erik ikke er hjemme, jeg synes også det er hyggeligt og synes der er MEGET stille i huser efter at Tapper ikke er der, endvidere er jeg af den mening at det er godt for et barn at have et kæledyr, mener de lærer noget ved det, omsorg, hjælpe med at passe mm.

Erik sagde det var op til mig, da det er mig der har arbejdet når han er på tur, der gik ikke mange dage før jeg kunne mærke på mig selv at jeg gerne ville have hund igen, vi kiggede på nettet, jeg ringede også til kennlen hvor vi fik Tapper for at fortælle at vi havde mistet ham, hun spurgt om vi ville have hund igen, hun havde hvalpe på 4 uger, men havde også en han på ½ år Dino, som vi kunne købe. Vi kiggede også på alaskan malemut. Vi besluttede os for at se Dino, så Erik og jeg mødtes med Hanne og gik en tur med ham, han var fin og sød (dog ikke så flot som Tapper i vores øjn, men det tror jeg ingen hund vil være) gik fint i snor og var nysgerrig, så vi besluttede at det var ham vi ville have. Vi skulle lige have skiferien overstået så ville vi hente ham.

At valget faldt på ham var der flere grunde til, jeg synes det var rart at vi kendte til racen, ved hvordan den er og sådan, at han var ½ år betyder også at han allerede nu kan gå lange ture, og at til sommer kan jeg løbe med ham (man må først løbe med hund når de er 1 år) og dermed kan jeg slå gåtur og træning sammen.

Endvidere regner jeg ikke med at der er så meget opdragelse som med en hvalp, han skal naturligvis til at lære sit dæk, plads mm. men det regner jeg med at vi når inden Erik tager af sted.

Karen glæder sig, snakker meget om ham.  Vi glæder os til at hente ham.

Kirsten