Karen kan godt lide at se på når vi træner med Dino og vil også gerne hjælpe med at træne ham, og det får hun også lov til, og der er faktisk nogle ting hun godt kan få ham til, se selv.
Kirsten
Barn og hund
Svar
Kategoriarkiv: 1.17 2,5 – 3 år
Far på tur (up-date)
Som jeg fortalte for noget tid siden er Erik taget på tur (Far på tur) er ved at ro Skandinavien rundt i kajak, (du kan følge hans tur her). Det er nu snart 3 uger siden han tog af sted, Karen tager det pænt. De første dag når jeg hentede hende i dagplejen, sagde hun når vi kørte hjem, “far er der hjemme mor” så måtte jeg sige nej det er han ikke, han ror jo kajak, Karen “ja, mig snart besøge ham” Ja det skal vi men der varer nok lige noget tid.
Hun snakker om ham hverdag, siger far ror kajak, mig snart besøge ham, når han ringer snakker hun også med ham når hun har tid, for det er ikke altid hun gider, slet ikke hvis hun er i gang med at lege noget. Nogle gange har vi også ringet ham op (hvis jeg ved han er i telt) hvis der er noget hun mener vi skal fortælle ham, far jeg vil have en trampolin, jeg har været på potten og lavet stort og sådan.
Erik ligger også små videoer op og dem kan hun godt lide at se, nogle gange skal de ses flere gange, og så kan hun resten af dagen og dagen efter snakke om det hun har set Erik lave.
Så alt i alt synes jeg hun tager det pænt og der er ikke det store at mærke på hende.
Kirsten
Barn og ny hund..
Vi fik jo ny hund for noget tid siden, jeg må sige, det går fantastisk med Karen og Dino. I starten var vi meget påpasselige med at holde øje med dem, vi vidste jo ikke rigtig hvordan de reagerede over for hinanden og Karen var jo vant til at kunne gå rigelig hårdt til Tapper. Men det er gået så fint en eneste gang har Dino snerret af Karen og det var berettiget, det var en af de første dage vi havde ham. Karen ville kæle og kramme ham og han trak ind under bordet men Karen fulgte efter og til sidst var han trængt op i en krog og snerrede, jeg råbte med det samme STOP til dem begge to og det var så det, Karen blev ked men jeg forklarede at når Dino kravler under bordet så skal du stoppe han har ikke lyst at blive kælet lige nu. Det var svært for hende at forstå, men det skal hun lære, efter lidt tid hentede vi et par godbidder som hun fil lov at give ham og agede ham og siden den dag har der inter været.
De er meget glade for hinanden og kæler og nysser hverdag, nogle gange er han lidt for vild, men vi er ved at lære hende at hun var skal sige nej eller sit til ham, og ellers siger hun bare rolig dino rolig og det virker.
Dino er begyndt at være glad for at spille bold, så det er også noget de to gør, eller hun får nogle kød stykker som hun gemmer i haven som Dino så skal finde og det kan de få lang tid til at gå med at hygge sg med.
Vi har igen fået en god og dejlig hund, der sagtens kan være sammen med børn og det er bare dejligt ..
Kirsten
Besøg hos tandlægen
Normalt er tandbørstning ikke et problem hos os, men i perioder synes Karen ikke det er nødvendigt, men børstes tænder skal der nu og det bliver der også, har købt bogen Karius og Baktus som vi har læst, dette i en periode hvor hun ikke ville have børstet tænder.
For en måned siden, var vi på besøg hos tandlægen, det gør man i Kerteminde kommune, det er et legemøde, hvor man får lidt info omkring tandbørstning, sutter og så får børnene lov at lege med tandlæge tingene. Karen og jeg kom i god tid og det viste sig at alle andre havde meldt afbud så vi var de eneste, men det gjorde nu ikke noget, det var rigtigt godt. Karen ville ikke op i stolen, men satte en stor abe derop som hun kunne børste tænderne på med en stor tandbørste. Hun fik set bordet og mærket det på neglen, fik lov at sprøjte vand i et glad og lidt ud over tandlægen, for bagefter at støvsuge det op igen … (behøver jeg sige det var et hit).
Efter noget tid kravlede hun selv op i stolen og fik en tur op og ned, og til sidst fik tandlægen da også lov at se hendes tænder, efter det fik jeg at vide, det går da godt med tandbørstningen kan jeg se…
NEJ hvor blev jeg glad, for jeg synes da jeg forsøger og sådan, men synes alligevel jeg har været i tvivl om om det har været godt nok, men det var det altså …
Hver gang vi kører forbi tandlægen snakker Karen om det, jeg synes det er et rigtig godt tiltag det eneste der undre mig er at det holdes ½ år før man skal til tandlægen første gang og at det ikke holdes lidt tætter på. Men rigtig godt var det nu.
Barn og mad (aftensmad)
Nogle gange synes jeg godt nok at det der med aftens mad er et mareridt … for har i lang tid ikke syntes Karen ville spise noget, ikke det der kom på bordet, hvis ikke det var pizza, eller kødsovs. Hendes hof ret er havregryn med mælk og tror hun kunne spise det morgen middag og aften, og nogen vil sige jamen det er da heller ikke det værste, nej det ved jeg da god. MEN ville nu gerne at hun kunne spise det meste, også når man kommer i byen så man ikke har et total kræsen barn (jeg er selv MEGA kræsen men spiser andet end havregryn 
).
Det underlige er at hvis min mor og far har passet hende spiser hun næsten alt !!!!
MEN MEN den sidste tid synes jeg faktisk det er gået fantastisk, hun har spist næsten alt det der er kommet på bordet eller hvert tilfælde smagt på det. Nogle gange har hun lagt ud med vil have havregryn, så har jeg sagt nej du skal spise det her først, og så må du få havregryn bagefter og så er der ingen problemer.
En anden ting jeg har gjort er, hun elsker peberfrugt, så har der været peber i salaten eller peber stænger til maden og så har hun fået lidt og så får hun ikke mere før hun har spist noget af det andet det kan være 3 bidder kartofler og et stykke kød og så går det på den måde.
Sådan noget som koteletter, gryde ret og andet skært kød har hun slet ikke ville smage, men i dag gled det også bare ned. Sidste gang vi fik gris, var hun med ude ved slagteren, hun futtede rundt med slagterens hunde mens, vi fik pakket gød, hun så kødet før det blev skåret ud og fik fortalt at det var en gris henne fra farfar. Hun har siden snakket meget om slagteren og at vi hentede kød, i dag da jeg lavede mad ville hun så kødet på panden og fik lov til det, jeg fortalte det var kødet vi hentede hos slagteren, og vi snakkede lidt om det. Da hun skulle spise kød, sagde hun ad ikke li, jeg sagde prøv lige at smag det, det er det fra slagteren og så proppede hun et stykke i munden og spise og sagde smager dejlig … og bad om mere
Nogle dage lader jeg hende så også få hendes elskede havregryn eller rugbrødsmadder med leverpostej og agurk, og synes det er ok, når hun spiser de andre aftner. Glæder mig over den positive ændring ..
Kirsten
Far på tur!!
Erik pakker de her dage for at tage på ekspedition, (Karen giver ham gerne en hånd :-)) han skal ro Skandinavien rundt i kajak (norske, svenske og finske kyst) han har sat 6 måneder af til det. Mange siger hvordan kan han gøre det, være væk fra sit barn og familie så længe, og mange spørger hvorfor lader du ham gøre det, synes du det er ok !!!
Det er sådan han er, han har brug for at komme ud, brug for at prøve grænser af og opleve ting og sager, og ja jeg synes det er ok, jeg vil ikke hindre ham i det, at jeg bare sådan accepteret det, er nok også fordi det altid har været sådan, da jeg mødte ham var han hos Jægerkorpset og der var han også tit væk. Nu kan vi planlægge hvornår han er væk og vi kan besøge ham.
Vi har fortalt Karen at far skal på tur i lang tid og at vi skal besøge ham en gang i mellem, hvornår og hvor ofte har vi ikke planlagt det afhænger af mange ting , hvor han er hvornår, om jeg får job og ikke mindst økonomi. 6 måneder er lang tid, men jeg synes også det er vigtigt at huske at det at Erik tager på ture også giver os oplevelser sammen, som vi måske ikke havde fået ellers, vi havde mange gode anderledes stunder sidste år under Danmark rundt. Så det er ikke kun Erik der får noget vi andre gør også..
Jeg synes det bliver spændende at se hvordan Karen reagere, 6 måneder er jo længe, men hun er jo vant til at han tager af sted men så længe ….. bliver spændende, jeg skal nok skrive om det, som turen skrider frem, har i lyst til at følge Erik og hans tur, kan i gøre det her.
God tur til Far
Kirsten
Familie Zumba – opfølgning
For noget tid siden skrev jeg hvordan det havde været at være af sted til Fam. Zumba for første gange (læs evt. Fam. Zumba ) nu har vi været af sted en del gange, er faktisk lige startet på anden sæson (en sæson er 7 gange), og jeg må sige det går rigtig godt, Karen glæder sig vildt meget hver gang, glæder sig til at være samme med de andre børn, og danse med de store piger.
Det er meget forskelligt hvor meget hun er med til, men det er dog mere og mere og hun er meget interesseret i de andre børn. Nogle af de store piger et begyndt at tage hende i hånden og danse med hende og det er stort. Vi har stadig en taske med, med legetøj, som hun kan lege med hvis ikke hun gider, men de sidste gange er den ikke blevet pakket ud. Hun kan næsten alle dansene når vi er her hjemme, men ikke altid hun kan så meget når vi står sammen med alle de andre børn.
Vi danser mange forskellige danse, og der kommer nye til, de første to de lærte er de mest populære, en hvor vi danser som pingviner og en om en chichuaer, de er helt pjatte med disse to, så dem danser vi jo næsten hver gang, kan se på nogle af de andre børn at de mere generte børn har det bedst med de ting de kender, når der kommer nye danse er de meget tilbageholdende eller sætter sige og kigger på og det er også ok.
Jeg synes at holdet er en fin måde at få børnene i gang med at gå til noget, og det at man gør det sammen laver de samme ting, synes jeg også giver noget. Er der en gang barnet ikke gider er det helt fint de kan kigge på og bare hygge sig og være med til det de har lyst til, der er ingen tvang og vi skal ikke nå noget, der er for børnene på deres premisser, men samtidig synes jeg også at man som voksen får noget ud af det.
Kirsten
Zumba med sine børn…
På mine voksne zumba hold har jeg faktisk en del hvor mor og datter (teenage datter) kommer sammen og jeg synes bare det er fantastisk at se, at man kan lave noget sammen med sin datter når de er teenager, at man ikke bare er en træls voksen der ikke forstår noget, men at man kan have noget sammen, det vil jeg glæde mig til.
Kirsten
Sut igen
For ikke så længe siden skrev jeg om sutte problemet, nu er der sket nyt hos os. Jeg havde truet med at jeg ikke ville købe flere nye sutter, men opdagede at flere af Karens sutter var lige til skraldespanden, hvis ikke jeg gav mig ville vi kan have to og jeg ved ikke hvordan det er hos jer, men hos os har sutter det med at forsvinde ud i det blå J så jeg gav mig og købte 3 nye sutter og sagde så købes der ikke flere, fik de bruge smidt ud. Så havde Karen 5 sutter, det kan jo være svært at have dem alle sammen i hånden J så hun kom dem alle i en kasse, faktisk den kasse jeg havde fundet til alle hendes perlekæder, men hun synes den skulle bruges til sutter, så det går hun. Hun har faktisk suttekassen som hun har døbt den med sig over alt hvor hun er MEN MEN MEN sutterne er i kassen og ikke i munden, så for mig er det da et fremskridt, hun tager en når hun er træt, nogle gange har jeg givet hende en hvis hun er ked, men så har hun selv lagt den i kassen. Så Karen har faktisk selv løst problemet, lige nu, så må vi se hvor længe der går.
Kirsten
Togtur med barn
Vi kender det vist alle, at køre i tog, bus eller være med fly og der bare er nogle unger der skriger, råber og bare er rigtig trælse J og man ved jo godt hvad man selv tænker, få nu de unger til at holde mund og opføre sig ordentligt. Derfor var det også med bange anelser at jeg skulle med toget og derefter bus fra Ålborg til Odense og videre til Langeskov, først en tog tur på 3 timer herefter bus i ½ time.
Karen glædede sig, det var første gang og vi snakkede meget om det. Jeg forberedte mig så godt som jeg kunne, nye bøger, computer med og hendes ynglings fim Emil fra Lønneberg, klodser, Pippi dukken og en bamse og selvfølgelig en madpakke og lidt overraskelser.
Min far kørte os derind og vi så mini toget køre mens vi ventede og det der med Madpakken synes Karen var så spændende at hun ville havde den mens vi ventede, dog fik jeg hende overtalt til at vente til vi var i toget. Vi kom i toget, placeret os og fik vinket til min far, og sat os til rette og Karen fik sin madpakke, og snakkede stille og roligt om det hun kunne se omkring os, pegede dog lidt på folk og spurgte hvem det ? sover ? træt ? hvorfor ? og mange flere spørgsmål … men på en stille og sød måde.
Det var jo også spændende at der hele tiden kom nye folk ind og faktisk også en del børn, og dem snakkede 
hun også lidt med nogle af den, en større pige gav hende en af hendes dasy dukker hun kunne lege med, det var stort. Karen stod og gik også lidt rundt i mellem gangen nu og da. Vi så også Emil og læste bøger og kiggede ud af vinduer. Faktisk vil jeg selv mene at jeg havde et ganske eksemplarisk barn … JUUUBBIIIIII nogle gange er man bare heldig.
Busturen gik lige så godt, hun kravlede lidt rundt på nogle sæder og snakkede med lidt folk, og var ved at være træt men sove nej, så da vi kan hjem var det direkte ud at gå tur med Dino og Karen faldt i søvn på meget kort tid. Vi havde haft en fantastisk tur og en rigtig god oplevelse sammen begge to. Så vi er klar til tog igen.
Kirsten