Jeg har skrevet om det før, men nu synes jeg alligevel det er ok at skrive om det igen, for jeg høre mange der beklager sig over at det er svært at få lavet ordentlig aftens mad til familien, når man har været på job og også gerne vil nå at være sammen med sit barn. Hvis man laver maden fra bunden af hver aften kan jeg godt se problemet for det tager tid at lave mad, men hvorfor ikke lavet 2-3 portioner af gangen, det tager ikke længere tid!
Hjemme hos os, tager vi os en gang i mellem en mad dag (næsten altid i weekenden) og så står vi altså i køkkenet flere timer, men så er der også mad i fryseren til mange dage. Det der altid bliver lavet er kødsovs, det er Eriks opgave og han laver gerne af 5- 8 kg. jep det lyder af meget og det er det også, det ser også lidt voldsomt ud når han står med to suppegryder godt fyldt med kødsovs :-). Når kødsovsen er lavet, laver han 2-3 fade med lasagne, og 3-4 plader pizza, resten bliver gemt som kødsovs. Når tingene er færdige kommer vi i fryse poser og så i fryseren.
Andre ting der bliver lavet er, gryderetter med svine kød både skært og hakket, frikadeller laves der også gerne mellem 2-3 kg. af, bøffer færdig formede og stegte klar til lige at tage op, både som aftensmad men også til en bøf og spejlæg til frokost. Kylling i karry eller andre kylling retter.
Indrømmet når man har stået i køkkenet nogle timer og det hele ligner noget der er løgn, med dåser, affald fra grøntsager og skåle over det hele og man ved man ikke er færdig, så fortryder man nogen gange, men bagefter er det bare fantastisk.
I hverdagen tager vi så bare en af retterne op, vi kan ikke smage forskel på om det har været i fryser elle ej, og så er det bare at lave tilbehør dertil, pasta, ris, bulgur eller andet, samt salat eller grøntsager.
En anden ting vi er glade for er at lave pasta ris mm. i micro ovnen, hører mange der siger, kan man det, ja det kan man og det er dejlig nemt, det gør at vi ikke skal holde øje med det hele tiden, bare inde i ovnen stille tiden og så kan man lave noget andet. Godt nok kan der blive lidt griset til af vand i ovnen da det ofte koger lidt over, men en klud og så er det klaret.
Det betyder heller ikke så meget om vi glemmer at få taget mad op af fryseren, så skal det bare have lidt længere tid i micro
Det kræver ikke så meget at få ordentlig mad i hverdagen, det kræver bare at man lige tager sig sammen og det er SKØNT bage efter.
Kirsten