Kano ferie med 4 årig barn

Ferien i år var 3 ugers kano tur i Findland sammen med et vennepar der har to børn.Så vi var 4 voksne og 3 børn Emil der fyldte 3 på turen, Karen der bliver 4 og Alexander der er 6. Synes det gik super fint, vil her skrive lidt om hvordan jeg synes det var at have Karen med (du kan læse meget mere om turen på www.komud.dk for Erik blogger hverdag fra turen) Jeg mødtes med Erik og Karen tæt på Kirkenes da de sluttede deres tur der.

Dagen efter mødtes vi med Jesper Joanna og børnene, vi handlede spiste og kørte så ud til hvor vi skulle starte, pakkede og drengene kørte en bil til ende stedet.

De næste de stod den på padling og hygge.

En typisk dag for os startede i teltet med at vi vågnede ofte kunne vi høre Emil i det andet telt eller udenfor da han vågnede tidligt. Vi vågnede stille og roligt spiste morgen mad mysli el. Havregryn Karen fik ofte knækkede med jordbær syltetøj. Så i tøj, børste tænder og pakke sammen, så bære til kano og pakke denne og så på vandet. Vi padlede 1til1,5 time og så pause og så igen … Nogle dage spiste vi frokost og padlede videre til vi eller børnene synes det var nok.

Første dag stoppede vi tidligt da vi kom til en fin lejer plads med strandsand i massevis og børnene var glade og ville gerne blive der, så det gjorde vi og der blev bagt muffins og fisket og aftens maden var i hus. Hygge ved bål og i telt og så sove.

De førte dage var Karen meget i telt når der var slået lejer hun skulle pakke sine bamser og legetøj ud, det var hun jo vant til fra hende og eriks tur. Små tiden gik kom hun dig mere og mere ud og legede med de andre børn, de udset dage fik hun kun pakket bamserne ud ikke legetøjet, legen blev flyttet ud og gerne sammen med de andre børn…. Dejligt

Vi kan godt lide at komme af sted fra morgen stunden,  men vi var som sagt to familier som skulle tilpasse sig i starten var det lidt forskelligt om vi kom tidligt eller senere af sted. De sidste dage kom vi af sted op ad formiddagen da,  drengene havde brug for få brugt lidt krudt inden de skulle sidde stille i kano. De dage gik Karen også ud og legede inden vi padlede videre, og Erik og jeg hyggede enten med at læse eller sidde uden for telt og nyde vejret og naturen og børnene.

En dag valgte vi at gå en tur til en top, i stedet for at padle, det var dejligt med lidt afveksling, og alle børnene gik fint. Alexander gik oftest forrest og Karen forsøgte at følge trop, nogle gange måtte hun dog lige vente på os, da Alexander gik hurtigere end hun kunne følge med. Sjovt at se som Karen gik meget længere og hurtigere end hun normalt gør, tror det skyldes de andre børn, de legede jo på vejen op, skønt at se, dog var hun på skulderne ganske kort, på vejen op og tilbage igen. Vi holdt små pauser på vejen med lidt godter og vand, på toppen var der en hytte, hvor vi fik lidt kiks og saft, inden turen gik tilbage til lejer.

På sidste del af turen, var der nogle overbæringer, det var mest drengene, der på tog sig disse, Joanna og jeg havde børnene, de sidste dage var det slemt, en af overbæringerne var lange og der var en rigtigt dårlig vej, vi skulle gå med børnene, selv vi synes det var svært at gå der, så der blev motiveret på alle måder, og ikke nok med det så var der MANGE myg, men sådan er det og vi kom gennem det og børnene synes de var super seje.

Synes Karen klarede det hele fint, hun vil gerne hjælpe når vi slår lejer og pakker sammen og knokler løs de dage hun gider ellers lejer hun bare mens vi slår lejer op. Man er sammen med sit barn/sine børn på en helt anden måde og børnene lærer en masse samtidige om dyr, træer, fugle mm. hvis man vel og mærket smakker om det. Jeg kan kun anbefale at man kunne ud med sit barn/sine børn, det er fantastisk.

Kirsten

Karen, Erik og Dino sendt på eventyr !!

Så kom dagen hvor jeg skulle sende dem alle af sted på deres eventyr.

Dagen startede som vi normalt gør, jeg fik trænet, Karen op ud og gå med Dino morgen mad osv. .

Erik begyndte at få det sidste i plads på bilen og begyndte at stresse over de tinge han synes han skal nå (sådan er det altid lige inden han skal af sted). Jeg fik Karen gjort klar og kramme og kyssede hende måske lidt mere end normalt :-). Tårerne trillede da også et par gange eller tre og hver gang krammede Karen mig bare, nussede mig på ryggen, så så mor jeg kommer jo hjem igen og du kommer og besøger mig.  Og det er jo rigtigt !! men det er ny længe.

Jeg fik givet Karen bamsen til turen, da hun så regnjakken sagde hun, så kan ham lege ude i regnvejret … men mor han har jo ingen regn bukser !!!! tror hun blev glad for den, den blev i hvert tilfælde lagt ud i bilen med det samme, så den var på plads.

Det sidste blev pakket og det var tiden….(Erik havde stillet kameraer op så afskeden kunne blive filmet) jeg krammede og kyssede Karen (behøver jeg sige det …. tårerne trillede og hun spurgte bare hvorfor er du ked mor) så Erik og så satte de sig alle i bilen og kørte.. føj det var træls og trist… Jeg gik ind og så kom de igen, for at få kamera med, Niels (der skal køre med op og bilen hjem til mig) grinede, da de var kørt ned af indkørslen havde Karen sagt “Far du er en gammel mand du har glemt kameraet !!!”

Erik pakkede kamera og de kørte igen og jeg vandede lige lidt igen ..

Pakkede så mig selv sammen og kom på job (praktik), tænke selvfølgelig på dem i løbet af dagen, men det var rart at have noget andet at tænke på, og noget at tage fat i.

Nu jeg hjemme igen, underligt med et helt tomt hus, meget underlig fornemmelse og følelse, tænker også lidt på hvordan det bliver fremadrettet, men det kan jeg slet ikke forestille mig, så tager det som det kommer.

Har tænkt over forskellige ting jeg skal have ryddet op i, gjort rent mm. men har besluttet at i dag vil jeg lave absolut INTET andet end hygge, læse, se tv eller hvad jeg nu finder på !!

Kirsten

Tur bamse til Karen

Nu er det jo som sagt snart tiden, til at Karen og Erik og Dino skal af sted, jeg vil gerne give Karen en ting med, som hun kan have på turen og tænke på mig, noget hun kan tage frem hvis nu hun bliver ked, savner mig eller sådan … måske noget hun kan kramme og tænke det fik jeg af mor. Kan godt være hun slet ikke vil tænke på det sådan, men det er det der er min ide.

Jeg spurgte Erik, hvor stor en bamse hun måtte få med, og fortalte ham, som det var at jeg gerne ville give hende en bamse med, det måtte jeg godt, og han det måtte gerne være build a bear størrelse. Så jeg røg fluks på nettet og fandt ud af at jeg kunne bestille der (faktisk med rabat den dag) og fik bestilt.

Så allierede jeg mig også med min mor, for synes at bamsen skal have lidt al a det samme tøj som Karen, så min mor syede, bukser og jakke, en lille ryksæk, sovepose og strikkede sokker, jeg røg igen på nettet og bestilte en regnjakke. Overvejede også gummistøvler og da jeg så der var vandre støvler overvejede jeg også dem, men tænkte også jo flere stumper jo mere de skulle holde styr på så fod tøj det droppede jeg igen.

Bamsen har jeg krammet og kysset og bliver ved til de tager af sted, så får Karen den når hun skal i bilen og så er der masser af kram kys og kærlighed i bamsen hun forhåbentlig kan bruge på turen.

Kirsten

 

Karen og Far på tur i 45 dage ..

så nærmer tiden sig med hastige skridt, ALT for hastigt …

Det er ikke til at forstå at det er nu her lige om lidt, 2 uger, så tager de af sted og jeg skal være alene, helt alene hjemme, i 45 dag, pu ha tanken er ikke rar, men de får forhåbentlig en helt fantastisk tur.

Jeg kan ikke forstå det er nu, kan ikke rigtig sætte ord på de ting der rør sig inden i mig, andet end jeg ikke kan forklar hvordan jeg har det, ved ikke hvordan jeg vil reagere når de tager af sted og ved ikke hvad jeg skal få tiden til at gå med. Håber jeg får job, så jeg har noget at beskæftige mig med.

Nogle gange når vi snakker om der Erik og mig, ja så tuder jeg altså, siger han skal passe godt på hende (og selvfølgelig går han det, men jeg er der jo ikke !!!) og alt det der, jeg kan ikke forklare hvorfor jeg tuder, tror det er tanken om at skulle undvære hende så længe …. (han er jeg jo vant til at undvære..) jeg har jo aldrig være væk fra hende så længe og hun ikke fra mig. tanken er ikke rar !!! ØV

Karen snakker meget om at hende og hendes far skal på tur, de skal fiske, ro kano, se dyr bjørne og alt det der … Har spurgt om hun snakker om det i børnehaven det gør hun ikke …… Jeg siger også nogle gange jeg kommer til at savne dig, jeg savner også dig mor. Jeg krammer hende og siger, hvem skal så kramme dig når jeg ikke er der, det gør Dino og far er der jo mor. så siger jeg hvem skal kramme mig, hvis jeg blir ked af det, mor du har jo mine dukker og bamser .. Og mor du må gerne sove i min seng, tror du du gør det ..!!

så det virker ikke om som om hun tænker over det, og det er jo fint, men hun ved jo heller ikke hvor længe det er, eller hvad det vil sige.

Hun går meget op i det og Erik tager hende med i så meget af planlægningen og forberedelserne som det nu kan lade sig gøre. I dag har Erik pakket med og Karen kom selv og sagde jeg skal have en kop som fars. Bagefter gik hun over til ham, far jeg vil også hjælpe, og så pakkede de lidt sammen.

Bliver spændende hvad hun siger den dag de skal af sted, og hvordan det bliver for dem når de kommer af sted, jeg håber og tror de får den mest fantastiske tur. En ting er sikkert, tårerne vil trille på mig når de tager kører, håber jeg kan holde dem tilbage så Karen ikke ser det, hun skal glæde sig til sin tur.

Kirsten

Barn på slalom

Efter frokost gik vi så til slalom bakken, vi delte os som regel op, så jeg tog liften og kørte selv, mens Erik tag Karen med på børnebakken, der var en lille bånd lifte som man kunne køre op på, og så var der ellers en lille bakke man kunne stå ned af.

Første dag stod hun mellem benene af Erik og det blev hvis kun til et par ture så gad hun ikke mere, så var det leg i sneen der trak. Da jeg kom tilbage tog hun dog lige en tur eller to med mig. Hun var ikke glad for slalom støvlerne, de er jo som man selv ved ikke, særlig gode at gå i.

Dag 2 havde Erik lånt en sele som vi spændte på Karen, så kan man køre bag hende og  styre og holde igen, så får hun fornemmelsen af at køre alene.  Det gik godt, men en to ture så skulle der leges lidt og så kunne de køre en tur eller to  igen, og nogle gange ind at få varmen og en is eller chokolade :-) mod at love hun kørte igen bagefter. Men støvlerne dem var hun ikke venner med.

Dag 3 startede hun med at sige hun ikke ville have ”lorte” støvlerne på, vi synes det var lidt en skam at det skulle være støvlernes skyld hun ikke ville på bakken, så Erik besluttede at hun da bare fik sine langrends sko og ski på på bakken også, hun ville jo stadig få fornemmelsen af at stå ned af bakken og det er jo faktisk sværere at stå på langrend på bakken. Det hjalp, så havde hun ikke noget imod at stå derover, det hjalp nok også at de lavede deres egen lille fantasi verden på bakken, der var både krokodiller, flodheste og mange andre dyr derover ….  På bakken var der også 3 figurer hverdag og de skiftede så det var jo altid spændende at komme over at se hvem man skulle hilse på i dag. Det var dog altid sådan at man kunne tage 1-2 ture så skulle der leges lidt og så et par ture mere..

Jeg kørte naturligvis også med hende nogle gange, jeg har dog ikke så meget styr på skiene som Erik har så vi fik os nogle gange en sjov ture, men det tog hun i stiv arm.  Hun blev godt til det til sidste og vil gerne af sted igen næste år og de er jo næsten det vigtigste.

Kirsten

 

Alene hjemme …

Det er mandag aften og jeg er alene hjemme, HELT alene !!!

Karen, Erik og Dino er på deres første mini test tur, før sommerens lange tur (Far og datter på tur), så her er MEGET stille, det jer jeg ikke vant til længere. De tog af sted i morges og komme hjem igen i morgen, så det jer jo ikke så lang tid denne gang.

Men det er nu underligt, at have alt den tid til sig selv, til lige nøjagtig hvad JEG har lyst til, ingen pligter der LIGE skal gøres (næste) og ingen der kalder og skal have hjælp, men heller ingen små vamsede arme der ligger sig om min hals og siger mor vi har glemt at kramme i dag (for det siger jeg nogle gange til hende og hun er begyndt at sige den tilbage).

Fik et lift hjem fra job og gik det sidste stykke, dejligt med lidt luft efter en dag på kontor, så var der tid til lidt zumba i stuen, jeg havde et par koreografier i hovedet, dem fik jeg testet og rettet til, så et bad og så lige på sofaen med en god bog, for jeg gik i køkkenet, der skulle laves madpakke og frugt til mig selv til i morgen, lidt aftensmad til mig selv, og mens jeg var der fik jeg lige bagt lagkagebunde, jeg skal have med på job senere på ugen. Så mad og rydde op efter det så gik jeg en lille tur for at få lidt luft og vi plejer jo at gå tur der …. Vanens magt !!!

Nu sidder jeg her og tænker på dem, har tænkt på dem MANGE MANGE gange i dag, og nej jeg har intet hørt fra den endnu, men regner da med det snart sker (Kl. er 19:45), tænker også over at det her kun er en dag, hvordan bliver det lige med 45 dage… det er da slet ikke til at forestille sig, der bliver nok nogle andre rutiner efter et stykke tid, men det vil tiden jo vise.

Go aften alle samme

Kirsten

 

Barn på langrend ski..

Stedet var som sagt rigtig godt også til at have en med på ski for første gang.

Vi fik lejet ski til Karen den første dag, og fandt et forholdsvis lige stykke hvor både hun og jeg (for det var også min første gang på langrend) kunne prøve at få skien på og forsøge os lidt, det gik ok.

Hverdag efter morgenmaden, tog vi alle tøjet på og ud til skiene og Karen ville også bare have sine ski på, så det var dejligt. Vi fik alle ski på og så afsted stille og roligt. Karen kig fint på sine ski, de første dage kørte hun sammen med Erik ned af bakkerne, han havde hende mellem benene, det gik rigtig godt og jeg skal da lige love for at de fik fart på nu og da, Dino var jo bundet til Erik og når det går ned af løber han altså til …Karen synes bare det var sjovt. De første dage stod hun ikke så langt/længe men for hver dag der gik stod hun i længer tid og blev bedre og bedre til det.

Da det gik lidt bedre, bremsede Erik hende bare ned af de små bakker med en skistav, og de sidste dage tog hun bakkerne selv, Erik spurgte altid om de skulle køre sammen ”Nej far kan godt skal bare holde hænderne på knæ” og så kørte hun, og det kig, nogle gange faldt hun på numsen når hun nåede bunden, men sjældent hun blev sur og ked, bare op igen og af sted.

Når hun ikke gad mere spændte hun ski af og sagde gider ikke mere, så løb hun ved siden af os lidt, eller satte sige oven på pulken, og legede på den, hoppede af og på, når hun så ikke gad det mere eller det blev for koldt, kom hun i pulken i varmen (lamme skind i bunden, og så soveposen, og hun havde jo flyver dragt på, skoene af så der kunne komme luft til tæerne) så hyggede hun der og fik som regel en lille lur inden vi kom hjem til frokost.

Kirsten

 

Far og datter på tur

Erik har offentlig gjort sin næste tur, det bliver 45 dage i vildmarken med Karen og Dino !!
(læs evt. mere 45 dage med datter på 3 år og hund tværs gennem vildmarken )
For noget tid siden luftede han tanken for mig, kom frisk og frejdig og sagde ”jeg har fundet ud af min næste tur (flere ting har været i spil, dog slet ikke denne her). Jeg tager i vildmarken før vi skal på ferie (der skal planlægges en 3 ugers kano tur med venner i Sverige/Norge) og jeg tager Karen og Dino med” !!! Nå ja tænkte jeg, det gør du bare, troede ikke i min vildeste fantasi, at han mente det!! Men det gjorde han, længden af turen har varieret, men endte på 45 dage (jeg mente dog 3 uger var nok). Det bliver vildt hårdt at undvære hende så længe, kan slet ikke forestille mig det.

Erik har allerede snakket med Karen om turen, og hun er helt med på det, de skal sejle kano, fange fisk som de skal spise, de skal se bjørne (det håber jeg nok ikke helt lykkedes, og så dog ville jo være en FANTASTISK oplevelse for hende). Hun snakker tit om at de skal af sted og at jeg ikke skal med, men at jeg kommer på besøg til sidst. Jeg kunne selvfølgelig vælge at sætte mig imod og sige det MÅ du ikke, det er der sikkert nogen der ville gøre og jeg kan RIGTIG godt forstå dem, men på den anden side synes jeg heller ikke jeg kan tillade mig det, Karen er jo også Eriks datter og jeg er ABSOLUT IKKE i tvivl om at han vil passe rigtig godt på hende. Jeg er sikker på at de vil få en helt speciel oplevelse sammen, og det synes jeg de skal have lov til. Dermed ikke sagt at jeg ikke vil savne hende og sikkert også flere gange vil fortryde at de tager af sted, men igen den oplevelse synes jeg også de skal have sammen. Man kunne også sige tag af sted alle sammen, ja men det vil bare ikke blive samme tur, jeg er mere pyldret og sådan er det bare, tror også Karen vil gøre flere ting nu når jeg ikke er der, er sikker på de får en fantastik tur.

Jeg tror så også Erik vil blive testet på mange ting som han slet ikke kan forestille sig og forbedrede sig på, han er ikke vant til at være alene med hende så længe af gange, men han er frisk på det og hans motto lige pt. Når de ramler sammen/diskutere eller Karen bare er rigtig meget PÅ er ”det er slet ikke det samme ude som her” og så smiler jeg bare …

Her er et link til en video hvor Eik og Karen snakker om turen

Hvem af os det bliver hårdest for ??? det ved jeg ikke, men jeg skal nok fortælle mere både herop til turen og under den ..

Kirsten

Gå tur med barn..

Sidste weekend var vi ude at sove i telt, og da vi kom frem til Rold Skov, startede vi som altid med at gå en lang tur, vi skulle Store Øksø Rundt, turen er ca. 3,5 km og vi havde selvfølgelig Karen med, vi havde valgt ikke at tage babyjoggeren med, da hun som regel gerne vil gå, og jeg troede ikke vi fik hende til at sidde når vi nu havde siddet i bilen så lang tid. Vi havde taget hendes løbecykel med, og jeg skal lige love for at der var fart på, det er altså SUPER med den cykel, hun er rigtig glad for den og det er vi også, hun cyklede næsten hele vejen rundt, så gad hun ikke mere, hun gad ikke cykle på den, hun ville gå, så jeg fik cyklen spændt fast på rygsækken og vi gik turen færdig.

Efter en god nats søvn skulle vi igen gå en tur, inden turen gik til Dall til familie overraskelse. Der var super super flot vejr, så vi besluttede faktisk at blive og gå samme tur bare modsatte vej, i stedet for at bruge tid på at køre et nyt sted hen. Karen gad ikke cykle i dag … ups tænkte jeg, forsøgte at overtalte hende men nej, til sidst valgte vi at lade hende gå og så måtte hun på skulderen af en af os hvis det gik galt.

Hun lagde ud i et rigtig godt tempo, løb frem og tilbage og skulle klatre op på ting, samlede sten, kikkede på blomster mm. vi sagde, slap nu af der er langt rundt, men hun fortsatte bare.

Må sige det gik rigtig godt, hun holdt et fint tempo og hyggede sig, til sidste måtte hun dog på ryggen et stykke tid, men kom ned igen efter lidt tid. Er faktisk imponeret over hvor lange hun kunne gå og så i det tempo, det var dejligt at se og så at man kunne se at hun hyggede sig samtidig.

Kirsten

Lang køretur med barn

I sommer ferien skulle Karen Dino og jeg køre op og mødes med Erik i Sverige hvor han nu var nået til, han regnede med omkring Stockholm, det blev dog (heldigvis for mig) lidt korte, han kan til Lofthammer ved Västervik, en køretur på ca. 6 timer. Jeg var lidt nervøs for den lange tur i bil, alene med Karen, jeg skulle jo køre og samtidig også kunne underholde hende lidt, bestemte mig for bare at tage det stille og roligt, tage de pauser der var nødvendigt for at vi kunne få en god tur derop af alle sammen.

Jeg overvejede hvornår jeg skulle køre på dagen for at det passede bedst, bestemte mig for at køre om formiddagen, stå op pakke og så af sted, mine forældre var her så de gav en hånd med, det var dejligt med de ekstra hænder og vi var klar ca. kl. 10.

Bilen var pakket med div. Spiseligt inden for rækkevidde, der var juice, vand, æblestykker, gulerødder, pose med blandet kiks og knækbrød, peanuts, rosiner, kammerjunker, isvafler, madpakker. Samt  kaffe til mig.

Endvidere var der pose med legetøj, pixi bøger, lille malebog og lille pakke farver, samt Karens dukke Ida og baby var placeret mellem os.

Vi kørte og det gik fint huske spillet på min i-phone blev også brugt, efter frokost stop faldt Karen i søvn, der var gået et par timer så det passede fint, så skulle vi bare derop af….. troede jeg ..

Efter en times tid, mærkelig lyd, tænkte punkteret, HOV hvad nu der kom et hjul trillende, PIS .. Karen vågnede … fik stoppet en der kunne hjælpe med at sætte dæk på, men nej møtrikker var knækket, fat i vejhjælp der fik os på et værksted, der selvfølgelig ikke havde åbent lørdag, efter noget tid, fik vi fat i en leje bil som vi kunne køre videre i, fik pakket om og så af sted igen. Karen hun tog det bare i stiv arm, der var ikke noget pylder med hende eller noget.

Da vi manglede ca. 30 min. begyndte hun dog at pyldre, men det er der vist ikke noget at sige noget til …

Hjem turen gik igen glat .. ingen problemer med hende.

Underligt at de ting man nogle gange frygter og planlækker lidt ekstra, dem er der ingen problemer med og ting som man ikke regner med vil give problemer kan pludselig give problemer … man skal nok bare lære at tage tingene som det kommer, for det går jo som det går og vi løser det jo altid på den ene eller anden måde..

Kirsten