At flyve med barn på næsten 3

Karen og jeg besøgte Erik i Bergen, det betød tur med tog til Kbh. samt flyver til Bergen.

Jeg fløj med Karen da hun var omkring 9 måneder og det gik fint, men der havde hun jo heller ingen ide om hvad der sker, så jeg var lidt nervøs, for hvad hun ville sige, det kan jo gøre lidt ondt i øerne.

Da vi besøgte Erik brugte hun stadig sut, og jeg havde snakket med den i dagplejen der lige havde fløjet med sin søn og hun sagde hvis sut giv hende den så går det fint.

Jeg havde sutten med, havde fortalt Karen at det kunne gøre lidt ondt og hvis det gjorde det skulle hun bare holde sig for næsen og puste ud. Det gjorde hun, om det gjorde ondt eller det bare var for at gøre det !!! hun var træt så ville gerne have sutten og det fik hun og der var ingen problemer.

Til underholdning havde jeg taget en overraskelse med en My little pone med børste og vogn, den gik der tid med, ellers havde jeg malebog, bøger og en enkelt dukke, turen gik fint, der var ingen problemer. Eneste problem var mor her der belv dårig på vejen hjem over hvor vi skulle med to fly, havde ikke fået nok at spise, så kunne ikke læse for Karen da vi skulle lette anden gang, men det klarede Karen også i stiv arm .

 Kirsten

Far er på tur

som tidligere fortalt, er Erik på tur og derfor er vi alene hjemme og det går fint, Karen stiller ikke spørgsmål endnu, acceptere bare at det er sådan det er, far er ude at ro kajak og sover i telt om aftenen, og vi skal på besøg.

Jeg kan ikke sådan mærke forskel på hende, at Erik er væk, nogle gange synes jeg dog, hun har ville have sutten mere de dage hvor hun har snakket med ham, men det kan også være tilfældigt. (Nu er sutten kun tilladt når man skal sove, mor er blevet streng.)

Erik ringer hverdag, og vi snakker om far hverdag, det er dog ikke altid hun gider snakke med ham, enten leger hun og har ikke tid eller også gider hun bare ikke, andre gange skal hun lige fortælle ham et eller andet, men det er som regel hurtigt overstået.

Erik lavermå video klip og ligger på sin hjemmeside www.komud.dk dem er hun somregel MEGET glad for at se, ofte skal vi se dem flere gange og så siger hun MIN FAR !!! hun havde tegnet en tegning vi sendte til ham og den sendte far retur, hvor han sad med den i hånden det var et HIT …

Men ofte ringer hun lige til sin far …. Karen ringer til far  Det er vist godt vi snart skal besøge ham:-)

Kirsten

Togtur med barn

Vi kender det vist alle, at køre i tog, bus eller være med fly og der bare er nogle unger der skriger, råber og bare er rigtig trælse J og man ved jo godt hvad man selv tænker, få nu de unger til at holde mund og opføre sig ordentligt. Derfor var det også med bange anelser at jeg skulle med toget og derefter bus fra Ålborg til Odense og videre til Langeskov, først en tog tur på 3 timer herefter bus i ½ time.

Karen glædede sig, det var første gang og vi snakkede meget om det. Jeg forberedte mig så godt som jeg kunne, nye bøger, computer med og hendes ynglings fim Emil fra Lønneberg, klodser, Pippi dukken og en bamse og selvfølgelig en madpakke og lidt overraskelser.

Min far kørte os derind og vi så mini toget køre mens vi ventede og det der med Madpakken synes Karen var så spændende at hun ville havde den mens vi ventede, dog fik jeg hende overtalt til at vente til vi var i toget.  Vi kom i toget, placeret os og fik vinket til min far, og sat os til rette og Karen fik sin madpakke, og snakkede stille og roligt om det hun kunne se omkring os, pegede dog lidt på folk og spurgte hvem det ? sover ? træt ? hvorfor ? og mange flere spørgsmål … men på en stille og sød måde.

Det var jo også spændende at der hele tiden kom nye folk ind og faktisk også en del børn, og dem snakkede hun også lidt med nogle af den, en større pige gav hende en af hendes dasy dukker hun kunne lege med, det var stort. Karen stod og gik også lidt rundt i mellem gangen nu og da. Vi så også Emil og læste bøger og kiggede ud af vinduer. Faktisk vil jeg selv mene at jeg havde et ganske eksemplarisk barn … JUUUBBIIIIII nogle gange er man bare heldig.

Busturen gik lige så godt, hun kravlede lidt rundt på nogle sæder og snakkede med lidt folk, og var ved at være træt men sove nej, så da vi kan hjem var det direkte ud at gå tur med Dino og Karen faldt i søvn på meget kort tid. Vi havde haft en fantastisk tur og en rigtig god oplevelse sammen begge to. Så vi er klar til tog igen.

Kirsten

På ferie uden barn

Vinter og igen tid for skiferie, som sidste år var vi sent ude, havde ikke fået aftalt noget med at tage af sted med andre som har barn/børn, som sidste år snakkede vi om, om vi skulle tage af sted med eller uden Karen, vi var i tvivl om hvordan det ville blive hvis det bare var os og hende om vi ville få noget ud af det. Enden på det blev at vi ville tage af sted uden hende i 4 dage (som vi gjorde sidste år), underligt nok er det ikke noget problem at få afsat Karen J hun skulle igen til Nordjylland til mine forældre som gladelig tager imod (Tapper skulle have være med, men desværre blev han jo syg) og der er total opdækning til at hjælpe til fra Kamilla og Karina, så det er dejligt.

Jeg glædede mig til at komme af sted på ski og Karen glædede sig til at skulle til bedste og lege med fætter Emil, men som dagen nærmede sig, synes jeg faktisk det blev mer og mer trist, begyndte at tænke på hvad nu hvis der sker os noget, hvis der sker Karen noget alle de der ting man ikke skal tænke på, sagde ikke noget til Erik. Så da dagen kom og vi skulle af sted havde jeg faktisk slet ikke lyst til at aflevere Karen og det var ikke fordi jeg var bekymret om om hun ville få det godt, for det var jeg slet ikke i tvivl om at hun ville få, hun ville blive total forkælet. Ved ikke om det var anderledes i år fordi Karen var større, ved det bare ikke …

Snakkede med min dagplejemor om det, hun smilede og sagde du er bare mor sådan er det, tag af sted og nyd det nu.

Jeg har tænkt på Karen hverdag mange magen, især når man ser de små på ski og tænkt mange gange skulle vi have haft hende med ….. Har sikkert også irriteret familien derhjemme med sms og opkald for at høre hvordan det går – og det går selvfølgelig FANTASTIKS..  Jeg har da også nydt turen , helt sikkert, skønt at kunne sove til man vågner, tage tingene som man har lyst til, ligge og læse i 4 timer uden at blive forstyrret (af andre end Erik). Så det har da været dejligt, men næste år der skal hun med.

Kirsten

AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

2 årig med på kajaktur – aktivering i kajakken

I kajakken var det jo Erik der stod for underholdningen, og den bestod vist for det meste af kiks, for så snart Karen sad i kajakken sagde hun kiks, men Erik sagde efter 3-4 gad hun ikke dem mere. De første dage så vi Rener, så dem kiggede hun på og efter, faktisk resten af turen, hun kaldte dem “hest” og standard sætningen var “kigge mer hest” bliver rimeligt trivielt at høre den sætning mange gange om dagen og jeg mere VIRKELIG MANGE GANGE.

Ellers måtte Erik have fingeren i vandet og lade som om fisken bed ham i fingeren og de fiskede jo også. Ca. 1 time kunne vi (Erik) holde hende beskæftiget i kajakken, men så skulle vi altså også op. 

Når der blev slået telt op og pakket ned, hjalp Karen faktisk til, og hun var god til det, hun vil så gerne hjælpe og får naturligvis lov. Når teltet skulle slåes op fik hun også baduner hun kunne sætte i, når kajakkerne skulle tømmes fik hun de små eller de lette poser. Når vi pakkede sammen om morgenen, kunne hun faktisk slæbe poser hurtigere til kajakkerne end jeg kunne pakke, så kan man jo diskutere hvem det fortæller mest om :-)

I teltet havde hun sit legetøj, et par bøger, en dukke, en bamse, 5 duplo klodser, med ansigter, ellers brugte hun vores mad trug og bestik, dukke liste og os andre blev vasket med vådservietter, der blev leget på mor  og far, et hit var at hoppe på os … 

Ellers elskede hun at være udenfor, bare det at gå små ture, kravle på sten, eller samle kogler og ligge dem på række, kigge efter små fisk i vandet, gå med når Erik fiskede,  sjovt som det nogle gange er de små ting hun kan bruge lang tid på. Vi er helt sikkert klar på at tage på tur igen

Kirsten

Mad til barn på kajaktur/tur i det fri

Det er jo første gang vi skal være ude i det fri i længere tid med Karen, uden mulighed for at handle ind eller have “normalt mad” med til hende, så jeg var lidt spændt på hvordan hun ville tage det. Hun skulle selvfølgelig så vidt som muligt have det samme som os, for ikke at slæbe for meget med, dag var jeg i tvivl om, om travel lunchen ville ære for krydret eller for anderledes smag for hende, derfor tog jeg godt med kartoffelmos pulver med.

Karens mad bestod af:

Morgenmad:  havregryn, cornflakes, brandflakes, havrefras blandet sammen tør mælk og vand (som der hjemme) nogle gange en knækbrød med smør.

Formiddag:      kiks (kanelknækbrød havde jeg taget en hel pakke med for de plejer at glide ned men nej ikke når der var marie kiks.

Middag:            de første dage dåserugbrød med leverpostej, ost, spegepølse eller smør (mere om det senere)

Eftermiddag:   Kiks, knækbrød, lidt slik, tørret frugt 

Aften:                de første dage det samme som morgenmad, herefter blev det tit til en ordentlig portion kartoffelmos. Hun ville ikke smage travle lunchen.

I løbet af dagen drag Karen vand, nu og da også et glas mælk (skummemælkspulver) men mest vand, som vi tog direkte fra søerne, smagte fint. 

Når man er på tur bliver maden ofte lidt triviel så det var skønt da Erik fangede en fisk vi kunne spise men Karen havde absolut ikke lyst til at smage den. Vi havde købt en gang pølser også som vi lavede sammen med snog brød over bål, Karen synes det var sjovt og spændende det der med over bål, men om hun ville spise dem nej nej hun skulle have kartoffelmos. 

Karen og Erik fik et flip med at spise kiks og knækbrød med smør, til sidst var det det Karen bad om når hun skulle have med, de to spiste 500 g. smør på de 9 dage vi var ud ok jeg fik måse også en enkelt eller to knækbrød med smør. Dog fik Karen ikke altid lov at få det, først når hun havde spist noget andet – jeg ved godt hun kun er et barn og der ikke sker noget nogle dage, men anoreksien sidder så dybt i mig at man bare ikke spiser kiks med smør i tide og utide …. Så jeg skulle tage mig selv i at sige det er ferie, så spiser man anderledes og det er ok… og det var det jo også. Hjemme igen kan hun stadig godt bede om en kiks med smør og det får hun da også :-)

Kirsten

Køreturen i bil – ferie med barn

 

I kender det sikkert alle, lange kører ture i bil er ikke altid en fornøjelse med små børn, det var selvfølgelig også en af de ting vi havde med i vores overvejelser da vi skulle arranger ferie, vi havde snakket om at køre om aftenen/natten når Karen alligevel skulle sove, men det endte med at vi kom af sted sidst påformiddagen og aftalte vi bare ville holde små pauser. Jeg synes jeg havde hørt der skulle være 8 timer til Rogen, men da vi satte gps til var der 13- timer pu ha tænke jeg, men det tager vi som det kommer. Vi syntes vi holdt mange pauser men Karen var alligevel ikke helt tilfreds, indrømmet på et tidspunkt blev div.

Kortbøger og turist bøger også hevet frem for at se om vi kunne finde et alternativ, vi synes var ligeså godt og som lå knap så langt oppe, men det synes vi ikke, så vi kørte videre og holdt bare pause tit og ofte.

Jeg havde en del små pixi bøger med kom Karen kunne læse i, mens vi kørte, hun havde en dukke, sin sovebamse og et par klodser, dog ikke altid nemt, når hun smed dem på gulvet, for ikke altid de live var til at få fat i. Ellers kiggede vi rigtig meget efter dyr, heste, køer, får, fugle ja alt muligt bare for at aktivere hende til at gøre noget.

Ellers havde jeg en del spiseligt med, frugt, kiks af forskellige slags,( på hjemturen især mariekiks med smør), slik mm. da dette også kunne, hjælpe lidt nu og da. Men det kender vi vist også fra os selv, sådan har jeg deet i hvertilfælde keder jeg mig ´når jeg kørerr langt, hjælper det med noget at putte i munden.

Karen faldt i søvn før vi nåede at få aftensmad, vi besluttede at hente noget vi kunne spise i bilen, vi hade spist sent frokost og havde spist løbende, så det gjorde ikke så meget Karen ikke fik noget og vi havde så kun kunne få hvis hun vågnede. Så besluttede vi at køre til vi ikke kunne mere, nu der var ro bagi. Vi slog lejer ved 22:30 tiden. Karen vågnede og kig lidt rundt mens Erik sog telt op, og så til “køjs” hun sov fint, om morgenen fik vi pakket sammen og uden at hun vågnede til sidst var der kun hende i teltet og løftede hende i bilen.

Vi fik fat i noget morgenmad og kørte så stille og roligt videre, ved middagstid var vi ved Rogen fik handlet, spist frokost og så afgang.

Hjemturen havde vi bestemt os at give os god tid, vi bruget tre dage på det, kørte et par timer ommorgenen så gåtur i skov eller by, besøgte også en bjørnepark, et hit for Karen. Ellers stoppede vi bare når vi kom til en by eller et sted vi synes så spændende ud, slog lejer forholdsvist tidligt, så der var tid til gåtur, hygge og leg.

Så selvom det var en lang køretur gik det ok, og vi er ikke afskrækket for at gøre det igen.

 Kirsten

Hygiejne på barn på tur i det fri

 

Karen er jo ble barn og på tur i det fri kommer man jo ikke lige i bad hverdag, jeg var lidt spændt på om vi ville komme til at døje med rød numse, jeg havde taget fores numsecreme med (se indlæg rød numse og børneeksem). Det var så koldt at en dukkert i søen ikke var en mulighed for os J

For at undgå rød og irriteret numse, gjorde jeg det fra dag 1 af at jeg hver aften tog en engangs vaskeklulud med lunken vand og vaskede og tørrede numsen godt og det gjorde altså at jeg kun en gang på ferien havde brug for cremen.

Ansigt og hænder blev ligeledes vasket hver aften, nogle aften med vådserviet andre med vaskeklud og efterfølgende lidt creme i ansigtet havde en lille tube med lidt baby lotion med. Karen elsker at smøre sig ind så hun skulle nok minde mig om det.

 Så selvom man lever lidt primitivt kan man godt holde røde numser og anden irritation væk fra en sart baby hud.

Kirsten