Farvel til en kær ven.. at miste sit kæledyr

Vi måtte sige farvel til Tapper i dag. Han blev pludselig syg for 1,5 uge siden, opdaget ved et tilfælde havde fået noget i øjet, og dyrlægen synes lige vi skulle tage nogle blodprøver, disse viste tal der ikke var så gode, så der blev taget nye der blev sendt til Tyskland for test, resultatet var desværre det samme, de kunne ikke sige nøjagtig hvad det var men noget med bugspyt kirtlen. Vi bestilte special foder og enzymer, men nåede desværre ikke at få det.

De første dage var der ikke noget at mærke på Tapper, han drak meget vand go var lidt sløv men det havde han været før. Men det ændrede sig hurtig, han blev mer  og mer sløv, spiste mindre og til sidst spiste han ikke, og ville slet ikke gå tur og det ligner ham slet ikke.

Han havde ikke spist de sidste 2-3 dage og begyndte at kaste op, i dag lå han bare og kastede op flere gange, så vi måtte tage den svære beslutning.

Karen har vist ikke helt forstået det endnu, det eneste hun siger er at Tapper er hos Oldefar, som døde i november, det er det vi har sagt til hende. I de dage Tapper var syg, var hun meget sød ved ham, vi fortalte han var syg, og hun skulle være sød ved ham og det var hun bestemt, hun nyssede og kælede ham meget, men lod ham også være når han ikke gad. Hun sagde mange gange Tapper elsker mig og også mig elsker tapper. Da Erik tog til dyrlægen idag sagde vi også det ikke var sikkert Tapper kom med hjem. Men hun forstod det ikke rigtit.

Hun har ikke rigtig reageret på det, tror ikke hun rigtig har forstået det endnu, nu må vi se om der kommer en reaktion fra hende senere, det skal jeg naturligvis nok fortælle om.

Kirsten

Barn med skoldkopper

Så har Karen fået skoldkopper, det kom ikke som nogen overraskelse, da en i dagplejen havde det lige før jul, godt nok troede jeg hun havde det allerede der, da hun var pyldret og lidt varm en aften, men det var det så ikke, men nu er jeg ikke i tvivl. Det startede mandag aften, kun fik feber og jeg kunne se nogle røde pletter og tænkte så er det nok nu, tirsdag morgen var der ingen tvivl, der var blærer på nogle af dem, feber var der ikke noget af og hun var ikke synderligt plaget ellers, det var dejligt.

Men om aftenen/natten, pu ha, hun får lige sovet et par timer fra kl.: 20 til omkring kl. 22-23 hvor vi er på vej i seng, så starter cirkus, hun bliver varm plydre og vil ikke sove, med mindre jeg ligger ved siden af hende så hun kan mærke mig, eller sove ved siden af mig, hun sover MEGET uroligt og vågner mange gange, så føler faktisk ikke vi sover ret meget . 

Onsdag formiddag var hun med på shopping, og det gik rigtig fint, hun var rigtig sød og gik fint sammen med mig, vi havde ingen vogn med og det skabte ikke problemer, hun var dog godt træt da vi var på vej hjem ved middags tid. I løbet af onsdagen kom der flere blærer og vi begyndte at smører med Zink salve for at tage kløen og det synes hun hjælper.

Onsdag nat, var den helt slemt, knopperne begyndte åbenbart at klø meget og hun kunne slet ikke finde ro, pu ha og jeg var træt efter de to tidligere nætter, så det var ikke sjovt, tålmodigheden var ikke stor. Vi fik da sovet lidt omkring midnat. Ved 3 tiden ville hun over til mig, men kunne slet ikke falde til ro, kl. 4 ville hun lege og det fik hun lov til jeg lå på madrassen på hendes værelse og faldt åbenbart i søvn et kort øjeblik, da jeg vågnede, vågnede jeg til synet af Karen der sad med ærmer og bukseben smøget op og TOTAL hvid af ZINK salve, “mig smører mor – hjælper” tænkte du bør tage et billede men indrømmet lige der kunne jeg ikke overskue det og eller se det komiske / søde i det.

Torsdag nat igen en lang nat, hun klagede sig over øerne og da jeg om morgenen kunne se i ørene kunne jeg godt forstå det, der var skoldkopper med store sår, så tor da …… at tøsen var ked.

Begge nætter har jeg givet hende lidt panodil, og efter det er der gået ca. en time så er hun faldet til ro, og vi har fået sovet en 3 – 4 timer, dejligt. Jeg er ikke meget til at bruge piller og da slet ikke på de små, så det har været sidste løsning, set i bakspejlet skulle jog måske have givet det tidligere på aftenen, men sådan er det .

Hun har ikke haft så meget appetit, og har fået lov at spise når hun har bedt om mad og fået det hun gerne vil have, sådan da, det har dog mest været boller med smør, havregryn og så ellers aftensmad.

Fredag virker hun mere frisk er ikke så pyldret, men kan også se at der næsen er skorpe på alle kopperne så håber det snart er slut.

Kirsten

Juleaften som børnefamilie.

 

Julen i år skulle fejres på gården hos farfar og bedste Tove. Karen havde valgt først at sove kl. 22:00 den 23 dec og stod op allerede kl. 06:00 og middags lur mente hun kun at hun havde brug for 1 time, så det var en noget træt pige der kom til gården ved 16-tiden. Vi forsøgte flere gange at få hende til at lægge sig og lige få en ½ time så hun kunne blive lidt mere frisk men nej … Karen var eneste barn juleaften og vi dermed eneste børnefamilie, de andre ville gerne sidde længe over maden hygge og snakke og det er da også rart men når man har en lille en der er træt, vil man egentlig bare gerne spise sådan lidt hurtigt uden for lang pause mellem anden og ris ala mente.

Karen fik en pakke i ventetiden, vi fik spist færdig fik gået rundt omkring træet, som Karen rigtig godt kan li, og så skulle der deles gaver ud, det stod Karen og faster Anja for, herefter skulle der pakkes ud, Karen tog den ene gave efter den anden, da halvdelen var pakket ud var det ikke sjovt længere så gad hun ikke mer, tror simpelthen ikke hun kunne overskue mere, mange mennesker, mange gaver alt det der med jul … vi fik dog åbnet gaverne.

Efter gaver stod den på kaffe småkager og konfekt, Karen elsker småkagerne så der røg lige nogle stykker, der var dog også blevet spidst kartofler til aftensmaden fordi mor bestemte at der skulle skiftes mellem rigtige kartofler og franske kartofler. Karen piskede rundt og var mega aktiv, skønt for hun skulle gerne have brændt noget af sukkeret af inden hun skulle sove, de andre mente hun klarede det meget godt var vågen og aktiv, men Erik og jeg vidste godt hvorfor hun var så aktiv for hvis hun satte sig stille i 2 min. ville hun falde i søvn og det vidste hun godt selv derfor blev hun ved ..

Vi kørte fra gården 22:30 Karen var puttet i nattøj og sov da også inden der vat gået 5 min.

Hun klarede et godt og der var jo mange mennesker til at lege og pjatte med hende så det gik godt og vi havde en dejlig jule aften.

Kirsten

AT komme ud i naturen med barn

Som jeg har skrevet før kan vi rigtig godt lide at komme ud i naturen og bruge naturen, vi overnatter gerne ude og går lange ture og vi mener ikke at et barn er en hindring for at komme ud, det kræver måske bare lidt mere planlægning og udstyr. Men jeg må med ærgrelse indrømme at vi ikke er kommet så meget ud dette efterår/ denne vinter, det er der flere grunde til:

1. der har faktisk været mange ting, så det er ikke altid det har passet og weekender hvor vi har haft mulighed , ja der har været ikke helt været med os – ØV (mere om det senere)

2. Karen er jo efterhånden blevet 2½ år og det der med at sidde i en babyjogger i længere tid, det er ikke et hit, hun vil selv gå, hvilket jo er meget dejligt, men det går ikke så hurtigt, der skal kikkes, røres, gåes på line, hoppe på sten mm. og alt det er jo skønt. Men hvis vi skal gå en længere tur skal vi jo også fremad. Tidligere i år gjorde vi det at vi gik turen mens hun sov til middag og det fungerede rigtig fint, og det kunne vi godt gøre, men så er det at vejret spiller ind ..

3. Vejret, de weekender i efteråret hvor det passede at vi kunne komme ud, ja der pissede det ned eller blæste en orkan, og vi kan sagtens få en hel eftermiddag til at gå i et telt med at hygge og læse, men Karen har altså krudt i numsen og kan ikke sidde stille inde i et telt en hel eftermiddag, og når det pisser ned er det ikke så godt det der med at løbe ind og ud hele tiden. Så kom vinteren med frost og sne, vi voksne kan godt holde varmen og kan sige til hvornår det er koldt og varmt, det kan Karen også godt men det er nogle gange at det er når det er blevet for koldt. Med sne er der heller ikke mange stier vi kan gå med babyjoggeren.

Vi har absolut ikke opgivet at komme ud med Karen, men det skal også være på vilkår der gør at det er sjovt for os alle, at vi alle kan hygge os og nyde det. Så det kan godt være at have barn ikke er nogen hindring men jeg mener også at man skal tænke på barnet og må tilpasse sig. Vi regner med/håber på  at det bliver bedre igen, når hun bliver lidt ældre og kan gå lidt hurtigere, for ud det vil vi gerne alle sammen, de sidste dage har det været på kælkebakken :-)

Kirsten

Børneværelse til 2½ årig.

Jeg synes tiden var inde til at Karen skulle have sit eget værelse, det varer ikke længe før hun ikke skal ligge i tremme sengen længere (heldigvis er hun endnu ikke begyndt at kravle ud af den). Vi skulle have lidt flyttet rundt for at hun kan få sit eget værelse, men havde snakket om det, det skulle bare gøres. En dag jeg kom hjem var der flyttet rundt, og værelset til Karen var klar til at blive malet, så var det bare at gå i gang, jeg fik malet, så skulle vi bare have møbler, vi tog i IKEA en søndag, vi havde en ide om hvad vi skulle have men fik da også mange gode ideer mens vi gik der.

Men hold da op hvor jeg synes det er svært, der er jo SÅ MANGE muligheder, man har jo også kigget lidt i blade og på nettet og jeg ville jo gerne lave et rigtig fint værelse til hende, men synes godt nok jeg blev noget forvirret af at kigge forskellige steder for det hele er jo så fint og det er en god ide og det er det og det også … men jeg synes vi har fået lavet et fint værelse til Karen.

I Ikea købte vi en reol, med plastic kasser til legetøjet og et par hylder til bøger, nogle rammer hvor jeg vil sætte tegninger hun lavet og andre, samt billeder, endvidere købt vi et par billede hylder, vi har sat over hendes seng, der står billeder og bøger som hun selv kan tage fra sengen og ligge og kigge på og læse i.

Endvidere købte vi gymnastik ringe/håndtag til at svinge sig i, de hænger midt i værelset så hun kan svinge sig i ringene, og hun elsker det. Senere vil vi købe rebstigen, hun elsker at kravle, klatre og gynge.

 Seng har bedstefar bestilt, det er en skibsbriks med skuffe under, kommer snart.

Jeg havde fra starten af sagt at jeg gerne ville have noget på væggene, nogle klistermærker (wall sticks) igen er der mange mange muligheder, jeg kiggede flere forskellige steder, Karen elsker dyr, så jeg bestemte mig til sidst for et regnskovs tema . Erik satte dem op, havde det været mig var de sikkert bare sat tilfældigt, men Erik har tænkte sove område (sengen) vådområde (frøer, krokodiller mm), papegøjer ved vinduet, aber højt på væggene, fedt  for sådan tænker jeg slet ikke.

Jeg synes vi har fået lavet et fint, og aktivt værelse til Karen, med plads til leg.

Kirsten

2½ årig barn med på jagt

Sidste lørdag var der stor Zumba event i Brøndby for Zin medlemmer (zumba instruktør netværk), jeg ville gerne af sted så Karen skulle være hjemme med Erik. Så inviterede Eriks far, Erik med på jagt og Erik sagde ja, havde vist glemt han skulle have Karen, da jeg mindede ham om det, sagde han jeg tager hende da bare med i vognen.. ok ..

Fredag pakkede jeg taske til Karen, en med flyverdragt mm. en med bleer og skiftetøj, og en pose med forskellige kiks, pølsehorn, og et par små poser vingummi, så der var lidt til hende når de var af sted.

Jeg skulle MEGET tidligt af sted lørdag morgen 5:30 og Karen vågnede selvfølgelig lige inden jeg skulle ud af døren, og det viste sig at de ikke kom, til at sove mere Karen sagde nej sove mer.. så var det var op..

De havde rundstykker med de skulle starte jagten med og da Karen ikke havde spist morgenmad spiste hun 1,5 rundstykke havde så lagt bunden til at tage på jagt. De gjorde klar, Karen kom i flyverdragt og støvler og gik ud i gården, men hun kom ind igen for der var mange hunde, normalt gør hunde ikke hende noget men der var mange, så hun gik ind til Erik og bad om at komme i rygsækken, Erik havde nemlig ombestemt sig, han ville have hende på ryggen i stedet for. Hun kom og  Tapper ved siden og de tog af sted, Erik sagde det gik fint , hun brokkede sig lidt hvis ikke hun kunne se noget. Erik fortalte hende at han sagde til hvis han skulle skyde at så ville det sige bang, man han kom ikke til at skyde mens hun var med.

For Karen var det en oplevelse, hun så en hare der hoppede … hare hoppe som hun siger.

Efter et par timer skulle bedste Tove hjem og gøre maden klar og Karen kom med hende. Erik og de andre jægere kom hjem og de spiste Erik kørte hjem ved 17-tiden Karen faldt i søvn, men vågnede da de kom hjem. Så Karen sad og hyggede sig med far da jeg kom hjem 20:15 og livede lidt op igen så hun sov først 21:30 efter en god lang dag i skoven på jagt med farfar og far.

Kirsten

Ps. Har desværre ingen billede fra jagten.

Barn og julehygge, julegodter mm.

Så er vi i december måned og julen nærmer sig med hastige skridt, det betyder som regel ændring i kostvaner, en del hygge stunder forskellige steder med dertil hørende, æbleskiver, småkager, slik mm.

Vi havde gæster i går bl.a. min søster Kamilla der elsker at bage og forsyner hele familien med småkager, dejligt får så skal jeg ikke selv (har ikke tålmodigheden)hun kom med brunkager (til Erik) specier og vanilie kranse og specier i en peterplys dåse til Karen for det var små figurer hun havde lavet. Dejligt og jeg skal da lige love for Karen blev glad, de smagte nemlig MEGET godt, for hun fik selvfølgelig lov at få en at smage, det blev til et par stykker mere….

Så var der frokost og Karen mente frokosten skulle bestå af kager, og indrømmet hun fik et par stykker, hun ville have flere men, fik at vide hun først skulle spise en bolle før hun kunne få flere og det gjorde hun..

Til eftermiddag var der lagkager, æbleskiver og slik, først ville Karen ikke have noget, men fik så smag for æbleskiverne, fik også et stykke kage, men det var vist mest fordi vi andre havde det, småkager og chokolade gled der da også noget ned af … Synes det var temmelig meget usundt hun spiste…

Men til aften spiste hun alligevel aftensmad, der var sundere, men vi var også ude at bygge snemand og kælke så der blev jo også forbrændt noget.

I dag har jeg så gået og tænkt lidt, der er stadig væk noget tid til jul og sikkert meget mere jule slik mm. og hvad gør man så som forældre… 

Jeg synes det er svært at sige nej, du må ikke og gider ikke side til hygge og så have et barn der skriger. Min holdning er også at det ikke skal gøres til et problem, sidste år spiste Karen ikke slik en småkage ja tak men det var ikke så slemt, så der tænkte jeg ikke over det.

Men min holdning er at vi spiser sundt og varieret hele året, så sker der sikkert ikke noget ved at der ryger en del, usundt ned i december måned, vi gør det jo også selv, og jeg vil heller ikke sidde og spise noget og så sige til Karen det må du ikke, det er kun mor (selvfølgelig er der ting hun ikke skal spise chokolader med spiritus, salmiak lakrids (da jeg ved det kommer ud igen). Men jeg vil sørge for at hun  samtidig får noget god fornuftig mad, så hun får besked på at nu skal du spise en bolle, rugbrød eller andet før du kan få mere slik.  Og selvfølgelig lave sunde alternativer, som sunde konfektkugler, frisk frugt mm. 

Jeg har bestemt at jeg vil forsøge ikke at tænke så meget over det og bare nyde det er december og nyde at se Karen hygge sig til de ting der nu må komme.

 God december til jer alle..

Kirsten

Klummen Dumme mor

Jeg har et par gange henvist til klummen Dumme mor i Søndagsavisen, nu er hun også på Facebook (Dumme mor på Facebook), kan kun anbefale at læse på den nu og da. Rikke Haarbye (Journalist og skriver af Dumme mor) skriver lige ud hvordan det er med et lille barn, på såvel godt som ondt, hun skriver om de tanker man har om hvad andre tænker og meget meget mere, hun er hudløs ærlig og ligger ikke fingrene i mellem. Hun skriver de ting man ikke lige selv siger højt.

På siden skriver også alle hendes læsere om deres børn, episoder med børn, tanker mm.

Selv om man ikke har helt små børn, kan man sagtens læse med og nikke genkendende til meget af det, jeg kan i hvert tilfælde. Kan kun anbefale at følge med ..

Kirsten

Praktisk arbejde samtidig med hygge med barn !!

I weekenden mente vi det var på tide at få haven gjort vinterklar, lidt sent ja … Erik startede jeg skulle lige være færdig med noget indenfor, så snart Karen så Erik ude ville hun ud, men hun skulle dog lige vente på mig, jeg skyndte mig at blive færdig og så gik vi også i haven. Karen har sin egen lille trillebør, rive og skovl så hun startede med at samle det ukrudt jeg samlede sammen op i trillebøren, så fandt hun nogle sten der ikke lå hvor de skulle, de blev flyttet og ellers tullerede hun bare rundt mellem os og “hjalp” os lidt hist og pist, ind i mellem legede hun da også i sand og med hendes andre ude ting og selvfølgelig skulle der gynges HØJT, men det var der naturligvis også tid til.

På et tidspunkt gad hun ikke mere ville ind, dog viste det sig at hun bare ville lege med dukke lise i udestuen, og det var fint for så kunne jeg stadig se hende.

Vi var inde for at få frokost og jeg mente Karen skulle sove til middag så hun blev sat i barnevognen med dyne pude og lidt legetøj i håb om at hun så ville ligge sig og sove, men nej nej … det havde hun en helt anden mening om, og vil hun ikke sove, kæmper hun en kamp, til sidst kom hun i flyverdragten igen og hjalp os med at blive færdige, hun hjalp med at plante de vilde jordbær om, hun ville grave hullerne, som hun sagde “mig prøve mor” og det fik hun så lov til, ellers synes hun det var sjovt at kravle op i stakken af ukrudt og grene som Erik havde samlet i en (for hende) høj stak.

Alt i mens vi arbejdede i haven fik vi set og snakket om nogle af dyrene der er i haven,  orme, snegle, døde mariehøns, frøer mm.  Jeg synes det er hyggeligt at man sådan kan gå på opdagelse med sit barn i haven, hygge og samtidig få lavet noget.

Det endte med at næsten hele dagen blev brugt i haven, herefter gå tur med Tapper, behøver jeg sige Karen faldt i søvn. Om aftenen var der røde kinder på os alle …

Kirsten

Autostol 15 kg til 36 kg

Vi synes Karen begynder at se lidt klemt ud i sin autostol, vi kan ikke gøre den længere, jeg havde nu godt nok regnet med at den kunne bruges nogle måneder endnu, den er ok til 18 kg. Og hun vejer kun 14, men hun er noget sammen presset i den og hun skal sidde godt i den, så jeg begyndte at kigge efter ny autostol.

Jeg gjorde det samme som sidste gang (se evt. tidligere indlæg om autostol og test af autostol)tjekkede tænk og FDM ‘s test af autostole.

Vi har været meget glade for Kiddy stolen, synes den er nem at spænde, Karen kravler selv op i den og tager puden på maven, og puden fungere som et lille lege bord, virkelig dejligt synes vi, så jeg kiggede naturlig vis hvad tests sagde om det større Kiddy stole, jeg kiggede mest på Kiddy Guardian pro, da den stadig har mave puden som skal bruges til 18 kg. Hvor efter man kan tage den af. Den var også god i test, Tænk bedst i test og FDM anbefales es værdig.

Stolen kan bruges fra 9 kg. Og ja jeg kunne måske ligeså godt havde købt den fra starten af, og jeg kan også huske at vi snakkede om det, men Kiddy Infinity pro, var bedre på nogle punkter i tests så jeg valgte at købe den til at starte med, at jeg så har valgt den anden nu, ja det er så bare sådan det er.

Jeg tjekkede priser på nettet, sidste gang købte jeg i tyskland og sparede 1000 kr. det var dog ikke tilfældet denne gang, de havde stolen i bilka til 1999,00 og jeg kunne ikke lige finde den billigere, så jeg smuttede i Bilka og købte den, nu skal den bare i bilen.

Stolen stod i køkkenet i går eftermiddags og aftes, og det ser ud til at den falder i Karens smag :-)

Kirsten

PS. autostol 9 kg til 18 kg. til salg, skriv hvis interesseret, er velholdt