Forfatterarkiv: Kirsten

Natteroderi igen

Udgivet den af
Svar

Pu ha så har vi haft det igen en periode med problemer med at sove, ikke sjovt for NEJ hvor bliver man selv træt, og det er frustrerende ikke at vide hvad der er galt/vide hvad man skal/kan gøre…

For det første har hun ikke villet i seng og sove, tit falder hun i søvn i babyjoggeren, når vi går dagens sidste tur med Tapper, så prøvede vi at skubbe det en 30 min. Men så blev hun bare så træt og pyldret, så tilbage til normal tid igen.

Når hun så endelig sov, vågnede hun tit når vi skulle til at i seng, eller midt om natten og så startede balladen, hun skreg , ville ingen ting, ville ikke op, ville ikke at vi rørte hende, skubbede os væk, bare skreg, så var der ik så meget at gøre end at bare være der, snakke trøstende til hende. Det var lige efter hun havde været syg, så nogle gange sagde hun MAD og så fik hun mad, MEN fandt hurtig ud af, at det kun var fordi hun så vidste vi fandt mad til hende og hun fik sin vilje… så det stoppede vi med, når vi vidste at hun absolut ikke kunne være sulten. Sådan kunne det stå på i 1-2 timer bare skrig og skrål, vi prøvede alt, ligge ved hende, tage hende med op, men det droppede vi hurtigt igen, for så troede hun bare hun måtte lege.

Vi var ved lægen, så der var ikke noget med ørene eller sådan … så var det jo bare at prøve sig frem..

Og det gjorde vi, det der virker for os, er at når Karen skal sove ligger jeg mig på en madras ved siden af hende og holder hende i hånden gennem tremmerne, og så skal hun sove, sætter hun sig op, begynder at lege eller skrige rejser jeg mig stille og roligt går ud af værelset og hun skriger så … efter 2-3 min. går jeg tilbage til værelset, spørger om jeg skal ligge ved siden af igen, så nikker hun og ligger sig ned. Begynder hun igen går jeg igen ud af værelset, dette ser sjældent mere end 2 gange så sover hun efter kort tid.

Ulempen ved denne metode er så at hvis hun vågner om natten og skal have sutten eller en tår vand og hun er meget vågen, peger hun på madrassen når hun ligger sig ned, så må man pænt ligge sig der, men det tager ofte kun 2 min. så sover hun igen og man kan liste tilbage til sin egen seng. JA jeg ved det en dårlig vane, men det gør at jeg kan få hende til at sove uden de store skrig og skrål så må jeg tage det med madrassen senere.

Dog er alle problemer ikke løst, hun vågner stadig nogle nætter (heldigvis ikke så ofte som før og “kun” en time), hvor hun er Meget urolig og ik kan sove, jeg ligger ved siden af hende og nogle gange kommer hun over at ligge ved mig eller med ind i sengen til os, hvad det er, ved jeg ikke, har ikke fundet løsningen endnu.. men er der andre der kender til det og har en løsning hører jeg gerne fra jer ..

Kirsten

Nytårs aften med hindringer

Udgivet den af
Svar

Jeg har jo lovet at være ærlig og også fortælle når tingene ikke lykkedes for os, og Nytårsaften er en af de aftener, pu ha… Erik er i gang med at seje Danmark rundt i kajak (i kan følge hans tur her) så vi ville køre mod Hvide Sande og holde nytår med ham i telt hvor han nu nåede til. Vi have aftalt at komme tidligt eftermiddag så vi havde tid til at hygge os. Jeg havde taget æbleskiver og saft med til varmt saft til om eftermiddagen, lavet god mad til om aftenen, reje coctail, mørbrad i flødesovs, med salat og så kartoffelmos til, bare lige klar til at varme og naturligvis kransekage til senere.  Havde taget lidt cerpentiner med til at pynte teltet serviettet og sådan så det kunne blive lidt fint. MEN …

Karen og jeg kørte kl. 11:00 så passede det med at Karen kunne sove og det gjorde hun, vi kom til Hvide sande men Erik var enendu ikke i land, kunne ikke få forbindelse til ham, der gik 10 min. Så ringede han,  han var ikke nået helt til Hvide Sande, vi kørte tilbage og efter lidt tid fandt vi hinandne på stranden, det var koldt men flot, problemet var nu bare at vi skulle have alle vores ting telt mm. 400 m. over klitter til Eriks ting eller modsat valget til Erik da der var fint at slå telt op der. Vi gik i gang med med Karen på armen lidt over 10 kg. Og en taske på ryggen, Erik fik noget varmt tøj på og gik i gang,men der gik ikke længe så synes Karen absolut ikke det var sjovt, hun blev sur og tvær ØV … så til sidst måtte Erik slå et telt op til os, der blev vi placeret med varme og legetøj, og så måtter Erik klare resten selv, det var ikke planen, kl 17:30 var Erik først i teltet hos os, MEGET træt, efter dagens ro etape og lejer lavning. Vi fik vores reje coctail Erik hyggede sig med Karen og slappede lidt af. Noget senere varmede jeg vores mad og vi fik spist. Ved 20- tiden faldt Karen i søvn hos mig og vi fik hende puttet godt og varmt, skal lige siges i teltet hyggede Karen sig som hun altid gør i telt. Da Karen sov, fik Erik lavet sit papir arbejde og vi fik kigget på kort spist kransekage go hygget lidt. Kl. 22:30 sagde vi godnat, begge meget trætte.

Kl. 7:00 vågnede Karen dagen derpå og vi hyggede os lidt i teltet, så gik Erik i det andet telt hvor hans grej var og fik styr på det, imens fik Karen og jeg morgenmad legede, læste og kom i tøjet begge to, det gik fint.

Så skulle vi ud af telet, det hele skulle pakkes ned igen og slæbes igen tilbage tilbilen, det fik fint i starten, MEN Karen blev snart træt af det igen, hun havde godt med tøj på så mente ikke det ku være kulden.  Vi fik slæbt til bilen og Erik skulle pakke kajak, vi kigged på lidt men til sidst måtte vi gå Karen skreg og gad ikke mere, så vi sagde farvel og gik til bilen.

Jeg skulle have taget billeder da Erik sejlede så havde en taske med foto grej på ryggen, en taske med hans varme tøj over skuldren, Karen på armen og Tapper i snor om livet, det må have set sjovt ud, men ku ik lige se det sjove i det der først nu her hjemme i varmen. Vi kom til bilen i fin stil og jeg fik Karen af tøjet og i en bil der hurtig blev varm, og ja jeg må jo indrømme, hun var lidt kold, så det har nok været kulde. Fik hende pakket godt ind i en dyne og sad med hende, holdt om hende trøstede hende til hun blev rolig og varm og vi kørte hjem,  Karen sov hele vejen hjem, og var glad og tilfreda da hun vågnede og da vi senere skulle gå tur med Tapper ville hun i flyverdragt og selv gå, så hun er stadig glad for at være ude.

Jeg behøver ikke sige at vi ikke fik pyntet teltet op eller noget, jeg fik ikke engang taget et billede, så selv om man planlægger og vil gøre alt godt, er det ikke sikket det falder i hak sammen med hvad barnet vil. Vi skal  da naturligvis i telt igen ingen tvivl om det, men næste gang vi skal besøge Eri på turen rundt bliver det på en anden måde, vi har flere alternativer, skal nog fortælle om dem når vi kommer dertil…

Godt nytår til jer alle

Kirsten & Familie

Juleaften i Nordjylland, sovetider, trafik

Udgivet den af
Svar

Nogle gange er der bare mange ting der skal gå op i en højere enhed for at det fungere optimalt for alle, nogle gange lykkedes det andre gange gør det ikke, juleaften var for os en af de rigtige gode..

Vi skulle til mine forældre i Dall villaby (tæt på Aalborg)og holde jul der, vi ville køre den 24 men hvornår, for det skulle jo gerne passe med at der ikke var så megen trafik og at Karen kunne sove noget af vejen, vi blev enige om at satse lidt, Karen har ikke rigtig haft en normal rytme siden hun var syg, og er vågnet MEGET tidligt, vi ville stå op når hun vågnede, og så gøre klar til at køre, selvfølgelig var det her så en af dagene hun sov, så kl. 7 vækkede vi hende, vi gjorde klar og sad i bilen kl. 9.

Trafik var der næsten ingen af og efter 30-45 min. Faldt Karen i søvn og hun sov faktisk resten af vejen, så vi nåede Dall Villaby i god ro og orden. Vi fik frokost og Erik og jeg gik tur med Tapper mens bedsterne fik glæden af Karen, og alle hyggede sig.

Karen var naturligvis ikke klar til middags lur efter luren i bilen, men det var også ok, vi var enige om at der var masser til at tage hende om aftenen hvis hun blev pyldret. Men sidst på eftermiddagen var hun godt nok træt og vi valgte at ligge hende ud i barnevognen ved 16-tiden, MEGET mod hendes vilje, men når man er træt træt træt er vilje ikke nok og hun overgav sig.  Kl 17:30 tog vi hende ind igen og vækkede hende dermed og hendes fætter Emil var klar til at lege og hygge og det skal jeg lige love for at de gjorde.

Der blev spist julemad, danset om træet Karens første gang hvor hun selv kunne gå og hun var ikke til at stoppe igen, så hende og far tog lige et par omgange mere da vi andre stoppede. Gaver pu ha knap var den ene åbnet før vi havde gang i den næste, men det kun til Karen opdagede at fætter Emil delte gaverne ud til os andre så skulle hun selvfølgelgi hjælpe ham og det gjorde hun så.

Kl. blev 21 – 22 Karen var stadig frisk og legede med Emil, vi andre begyndte at blive trætte, vi har en tradition at mine kusiner, moster og onkel kommer til kaffe når gaver er åbnet, de har inge børn der så de gav sig god tid, de kom først kl 23:00 og der var Karen altså træt men SOVE NEJ NEJ når vi prøvede at ligge hende skreg hun, var der fest ville hun ikke sove, vi tænkte pyt det er juleaften. Men kl 23:30 var vi trætte og vidste vi skulle køre hjem over igen dagen efter så vi gik i seng og tog Karen mellem os, igen mod hendes vilje men der gik 5 min. Så sov hun, til dagen efter kl 7:00 så var hun klar igen.

Vi fik morgen mad pakkede bilen og kørte igen kl. 10:00 og heldige var vi Karen sov hele vejen hjem.

Jeg ved godt mange gerne vil holde barnets rytme og det vil jeg da også gerne selv, da det oftest er næmmest, men min holdning er at der godt kan slækkes på det nu og da, og især da Karens rytme havde været meget underlig…

Vi fik alle en god jul

Kirsten,

Vintervejr og tøj til børn

Udgivet den af
Svar

Pu ha jeg synes det kan være svært med hvor meget  tøj man skal give de små på de her dage, Karen sidder jo godt i læ i sin babyjogger, men derfor kan det jo godt være koldt, derfor sidder hun altid på sit lamme skind og med sin dyne., hun har som regel jakke eller sin flee dragt på og hue og vanter.

Den anden dag da vi skulle gå tur, havde Karen lige sovet og så ved vi efterhånden af erfaring at hun måske ikke synes det er så sjovt at sidde i joggeren, derfor havde vi givet hende støvler og flyverdragt på og ganske rigtig, hun blev træt af at sidde der og vi tog hende op så hun ku gå lidt, det blev ikke til meget for det er jo svært at gå i sneen så det gad hun ikke ville sidde på en arm, det vat ok der var ikke så langt hjem. Men så bliver hun ked af det MEGET, græder og græder og vil bare ingen ting, hun havde kun strik vanter på, så vi tænkte det kunne være kolde fingre, så vi prøver at varme hendes fingre, men hun var bare ked, skynder os hjem. Hjemme Tager vi hende af tøjet og NEJ hvor har hun kolde fingre, og hun skriger bare og bliver ved, vi bliver enige om det må være hænderne, vi finder lunkent vand og det virker, hun bliver langsomt glad igen. Vi ved jo godt selv hvor ondt det kan gøre når MEGET MEGET kolde fingre skal tøs op, og nej hvor jeg havde det skidt med det, men det er jo de ting jeg må lære af.

Pu ha så ved vi det, skal have tykkere vanter på, vi har dem faktisk, men de er ikke til at få på hende, så jeg finder dem frem og får elastikkerne ødelagt så de er nemmer at få på og siden har vi ikke haft problemer.

Kirsten

Børn og tv

Udgivet den af
Svar

Jeg har hørt en del der nu og da bruger tv som barnepige, hvilket for mig er ok, det kunne jeg sikkert ogås selv finde på, men Karen  er ikke interesseret i tv’et jo at lege med fjernbetjeningen, og tænde og slukke det, og man kan da se at hun nogle gange lige ser på skærmen, men ikke noget der fanger hende. Jeg skal da også indrømme at jeg endnu ikke har sat hende foran tv til noget børne tv, heller ikke sat mig sammen med hende, for min holdning er nok at det kan tids nok komme.

Da hun var syg nu her, satte jeg mig dog i sofaen med hende og tændte tv’et, nok mest for min egen skyld (indrømmet), dog mest til børne tv, bl.a. så vi nogle gange Peter Pedal og det kunne hun godt li’ selv om hun var syg, kunne hun pege og udbryde “det” og grine. Da hun blev mere frisk, blev udbruddene hyppigere og hun grinede mere, dog skal der ikke meget til at fjerne fokus fra tv, det at Tapper kommer i stuen er nok, og så vil hun heller hen til ham. Det er stadig ikke længe tv’et fænger.

Men nogle gange Når man gerne lige vil lave mad eller andet ville det da være rart, men så gør jeg simpelthen det at jeg tager Karen med i det jeg skal lave, skal der laves mad, komme hun op i sin stol, får et stykke æble eller noget at sidde med eller en ske og så er hun med, er det lidt rengøring får hun sin egen klud og så griner hun og synes et er fedt at være med. Det er ikke altid der skal så meget til før hun er glad og tilfreds.

Kirsten

Sygt barn

Udgivet den af
Svar

 

I kender det sikkert alle sygt barn, øv.. ikke noget man kan gøre noget ved, må bare forsøge at få det bedste ud af dagene.

Høj feber, hoste, rigtig utilpas, så er der næsten også kun en ting der duer MOR … sådan viste det sig også at være hos os, og det er da dejligt med en lille der bare putter sig ind til sig, men man når jo ikke meget selv, kan ikke lave ret meget og man bliver træt i arme og ryg af at gå med en på armen hele tiden.

Vi fandt en løsning så fungerede rigtig godt for os, vi tog barnevognen ind i huset, lagde kalechen ned en stor pude i og så lagde vi Karen der, nogle gange med legetøj andre gange bare med sin dyne, så kunne jeg nemt have hende med alle steder, hun er i samme højde som os og vi kan nemt komme til at give knus og kramme og  det er let at give væske og mad. Jeg kunne endda få lavet lidt og få trænet på spinning cyklen, vi var i samme højde kunne snakke læs og se tv. Og vi hyggede os begge to.  Det skal lige siges at Karen faktisk selv et par gange er gået hen til sin barnevogn eller fra min arm har bedt om at komme i vognen, så det må jo betyde hun har det godt iden.

Det hele startede torsdag aften, søndag var det ikke bedre og da Karen søndag eftermiddag stort set ikke havde drukket eller spist noget blev jeg noget bekymret, vidste godt at lægen ikke kunne gøre noget, så det nytter ikke noget at ringe til ham, men vi er så heldige at have en sundhedsplejerske vagt, fredag, lørdag, søndag og  helligdage fra 17:00 – 20:00 så den ringede jeg til, fik fortalt hvordan det var og fik en lille snak om hvad jeg kunne gøre, evt. give vand is, ellers bare det Karen nu havde lyst uanset hvad og bare det at der var skiftet et par tisse bleer, var godt tegn, samtidig fik jeg at vide at der var mange der lå og at det kunne gå op til en uge, godt at høre man ikke var alene. Jeg fik ikke noget konkret ud af samtalen, men bare det at få en snak med en kyndig person synes jeg var rigtig dejligt og uden at ulejlige vagtlægerne som jo oftest har nok at se til.

Håber dette måske kan hjælpe andre, som det hjalp mig.

Kirsten

 

Sove tider, julehygge plads og tid til det hele

Udgivet den af
Svar

Mange gange har jeg hørt folk med børn sige, vi kommer aldrig ud, for det passer ikke med sove tider, eller vi kommer ikke for vores barns sove tid skal overholdes osv. Og jeg synes da også det er bedst at passe sove tiderne, helt sikkert og man får da helt sikkert også det bedste resultat ud af det, men det er nu også min holdning at man godt nu og da kan omgået dette og trække den lidt eller få det til at passe så man også kan deltage i nogle sociale arrangementer.

Sidste weekend, 1. søndag i advent var der familie skovtur med min familie i Aalborg vi skulle gå kl 11:00 lige der Karen plejer at få frokost og så efterfølgende en lur, jeg tænkte meget om vi skulle af sted, hvordan det kunne lade sig gøre og sådan.

Løsningen blev at vi kørte lørdag over middag, Karen skulle gerne sove noget af de 3 timer turen derop tager ellers er det ikke sjovt for os, for hun synes ik det er sjovt at køre. Vi ville lige spise frokost før vi kørte, så klokken blev 13:00 før vi kom af sted, Karen var træt, pyldret, men det vidste vi godt, men vi prøvede at lave forskellige sjove ting med hende så hun ikke var for ked. Da vi kørte gik der ikke 5 min. før hun sov.

Søndag smurte jeg en madpakke som jeg tog med til hende, så hun kunne spise på gå turen hvis det blev nødvendigt, havde selvfølgelig babyjoggeren med, men den brugte vi først til sidste, for Karen ville gerne selv gå og det synes jeg var fint for så holdt hun sig vågen. Hun gik og hyggede sig sammen med alle.

Det sidste stykke tilbage til bilen sad hun i joggeren og fik lidt rugbrød. Vel tilbage ved bilerne var der risengrød, kaffe og div. Hjemmebagte småkager. Karen var meget træt, men når fætter og mostre fjollerede kunne de stadig få hende til at grine. 13:30 synes jeg ikke jeg ville trække den mere, vi sagde tak for i dag pakkede sammen og kørte hen og samlede Erik op der havde roet kajak, mens vi julehyggede. Igen faldt Karen i søvn i bilen meget hurtigt.

Karen blev da overtræt og pyldrede, ja, men ikke mere ende det kunne klares, og både hun og alle os andre havde nogle fine dage, så med lidt planlægning og skubben af tider kan det lade sig gøre, jeg siger ikke det skal gøres hver eller hver anden dag, jeg siger bare muligheden er der hvis man er villig til at gøre en indsats.

Kirsten

 

Tandbørster et hit

Udgivet den af
Svar

Jeg synes næsten kun man hører forældre fortælle om hvor svært det er at få børstet tænder på små børn, hos os er det næsten omvendt (lige bortset fra en kort periode, som jeg tidligere skrev om)

Det første Karen gør om morgenen når vi kommer på badeværelset, er at bede om sin tandbørste, når vi så børster tænder kommer hun og vil op på bordet at sidde, for der får hun jo børste tænder, så snart hun er oppe på bordet, sætter hun tandbørsten under vandhanen, for hun ved jo det er det første der skal gøres, og så får hun børstet tænder.

Hvis hun er med på toilettet, beder hun faktisk altid om tandbørsten og vi har nogle ekstra til at ligge i skuffen underbordet og det er ikke sjældent hun kommer med dem, jeg gør nu heller ikke noget for at hindre hende i at gå med tandbørsterne, tænker det er ok og dejligt hun er glad for dem.

Som i kan se på billedet kan man sagtens være i bad og børste tænder samtidig, endda med to tandbørster.

Kirsten

Alene i telt med baby / barn

Udgivet den af
Svar

Alene i telt med baby Så var tiden kommet til den første telt tur alene for Karen og mor, Erik var på Grønland og jeg tænkte nu skal det være, jeg har altid sagt til Erik at jeg ville lære at bruge gassen og alt det andet, så jeg kunne tager af sted når han var på længere ture, så de sidste gange har jeg forsøgt mig med madlavningen mm.

 

Lørdag morgen pakkede jeg bilen, pu ha meget at huske og gøre, når man er alene om det og det er første gang, vi kom af sted i fin tid og kørte til Kolding. Først gik vi en tur 4-5 timer, dejligt vejr og skønne omgivelser, vi havde madpakker med som vi spiste i skoven, dejligt og Karen deler gerne sin frokost med Tapper, så vi hyggede. Efter frokost synes Karen hun havde siddet længe nok i joggeren, hun var igen faldet i søvn om formiddagen. Så hun måtte i regntøjet og op at gå, det kunne hun sagtens da vi gik i skoven på en god bred sti og der var ikke ret mange andre mennesker, så hun gik frit, og jeg med joggeren og Tapper, det går ikke så hurtigt når hun selv vil gå, for det første er hendes skridt jo ikke så lange og så tager det tid når man lige skal røre og mærke alle blomsterne man kommer forbi og lige skal samle en gren eller sten op og studere disse, men det skal der jo være tid til …Som hendes far plejer at sige ”husk at nyde naturen og kigge jer omkring”    

Vel tilbage til bilen, skulle vi finde vores overnatningssted, jeg havde fundet to steder i forvejen, kørte til det jeg mente var bedst, kunne dog ikke lige finde det, men der var to som var kendte og de vidste hvor det var men sagde jeg ikke kunne køre direkte dertil der ville være et stykke at gå … ØV  Men det andet sted kendte de også sagde det var nemt at finde, og der skulle jeg bare gå 50 meter, så det blev der, vi satte os i bilen igen, det var ved at være sent, aftensmad tid for Karen så hun var lidt utilfreds, men hun fik en pære og så gik det også. Vi fandt pladsen en noget åben plads lige ned til vandet, men ikke noget at gøre ved, jeg fil alle tingene Karen og Tapper derned og skulle have telt sat op, det gik fint, bedre end jeg havde turdet håbe på .. FEDT ..

 

Da alt var inde i teltet, Tapper havde fået kødben og vand, skulle Karen i nattøj og have mad og leges med, det gik fint, vi fik kogt vand uden de store problemer og fik spist. Tapper gav lyd nogle gange, da der var fiskere, og åbenbart også et yndet gåtur sted, så blev der ro og det var ved at være mørkt. Pludselig kan jeg høre Tapper gø helt vildt og så kan jeg høre ham et stykke væk, UNDERLIGT for han er bundet i stål vejre som han plejer, mig i sko og ud og kigge, så står Tapper et stykke væk under et træ  og gør en Kat .. mig fat i Tapper, det er selve spændet i viren der er sprunget, ÆV .. heldigvis har vi nogle store kabin  ringe i hans taske så jeg fik ham tøjret igen, men katten blev jo i træet, så Tapper blev ved med at gø, så flere gange måtte jeg ud og smide sten efter katten for at få den ned, uden held, til sidst måtte jeg simpelthen tvinge Tapper ind i teltet hos os i 30 min. så den stakkels kat kunne komme ned og væk, så mens jeg skulle få Karen til at sove, lå jeg og holdt Tapper i teltet, herefter var der ro, både for Tapper og Karen.

 

Så var der godt nok også stille i teltet, jeg fik en kop kaffe sad med min bog, men tankerne ja de gik til Erik på Grønland, savnede at have ham ved min side… det var skønt at være af sted ja, men noget stille og ville ønske han var med os, så vi kunne hygge og snakke som vi havde gjort weekenden før, da vi alle var af sted.

 

Jeg fik sovet lidt også, Karen vågnede nogle gange, når hun kunne høre regnen, men vi fik da sovet. Om morgenen var der igen travlt i teltet, for når Karen vågner i teltet er hun bare sulten, så mad til hende, hende skifte, så mig selv mad og i tøj, og så skulle det hele pakkes sammen og samtidig skulle Karen jo også gerne underholdes lidt. 

 

Vi fik det hele pakket sammen og kunne køre hjem igen, en dejlig tur dog med afsavnet af Eriks tilstedeværelse. For at det ik skal være løgn, kunne jeg ik finde nøglen til huset, da jeg kom hjem, var ikke der hvor jeg plejer at ligge den i bilen, så måtte ind gennem hundelemmen.. Hjemme igen skulle det hele pakkes ud, igen mange ting når man er alene, men man kan jo hvad man vil og det gik jo fint.

 

Kirsten

 

 

Baby/barn holder varmen i telt efterår/vinter

Udgivet den af
Svar

 

Vi elsker jo at tage ud i naturen og meget gerne med en overnatning, vi hører mange kommentarer om det kan i ikke tænk nu på Karen det er alt for koldt, pas nu på hende, det er alt for koldt. Men  det er jo et spørgsmål om at hun kommer i det rigtige tøj, så er det jo ikke et problem, de sidste to gange vi har været af sted, har der været temmelig koldt om aftenen/natten, men det  har vi fundet en fin løsning på synes vi.

Når hun er kommet i nattøjet, før hun en dejlig varm fleedragt ovenover, denne sover hun også i da hun tit sparker dynen af.

Karen seng i Teltet består nu af: et ligget underlag, der er lagt dobbelt, en sove pose lagt dobbelt, et lammeskind, så ligger Karen i sin fleedragt og så dynen oven over, og jeg kan garantere jer hun ikke fryser, det eneste er hænderne der kan blive lidt kolde, da hun ik gider holde dem under dynen, men så varmer jeg dem nu og da.

Så der er bare om at komme ud i naturen selv om man har små, der er ingen undskyldninger :-)

Kirsten